Nordjyder dropper morgenmad

Nordjylland er den danske region, hvor flest lader være med at spise mad om morgenen. Arkivfoto: Torben Hansen

Nordjylland er den danske region, hvor flest lader være med at spise mad om morgenen. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYDERNE VÆLGER havregryn, yoghurt, brød og andre former for morgenmad fra. Faktisk er vi den landsdel, hvor flest springer det tidlige måltid over, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har lavet for FDBs månedsblad Samvirke. På landsplan er det knap hver fjerde dansker, der vælger morgenmaden fra, mens tallet i Nordjylland er 29 procent. Også når man ser på befolkningens alder er der store forskelle på, hvor flittige vi er ved morgenbordene. Ni af ti ældre spiser tidligt De 60-74-årige er de mest tro mod morgenmaden - hele 92 procent spiser først på dagen - mens tallet kun er 67 procent for de 15-29-årige. Men udviklingen væk fra morgenmad kan være skadelig for folkesund-heden. Dansk forskning viser, at børn, der spiser morgenmad ikke har samme tendens til at blive fede, som børn, der skipper morgenmaden. Og mens vi i Nordjylland altså i stigende grad dropper det tidlige foder, så har vi også et af landets højeste gennemsnit af fede danskere med et BMI over 30, påpeger Samvirke. -kat