Nordjyder hjem med nordiske medaljer

Sindal 1. juli 2003 08:00

YPÄjÄ: To nordjyske ryttere vendte mandag hjem med medaljer fra de nordiske mesterskaber for pony-, junior- og ungryttere i Finland. I dressurridning for young riders (ryttere op til 21 år) var Charlene Sørensen fra Hjørring med til at vinde guld til Danmark i holdkonkurrencen. Charlene, der rider på Tasano, snuppede desuden en bronzemedalje i den individuelle konkurrence, der blev vundet af landsmanden Sidsel Johansen på Desiree. Hos ponyrytterne sprang den kun 12-årige Thomas Hougaard fra Sindal sig til en individuel bronzemedalje på Hello Happines. Det var bedste danske resultat, men da der var landsmænd på de fire næste pladser, blev det alligevel til en sølvmedalje i holdkonkurrencen. Ialt blev det til 20 danske medaljer - syv af guld, fire af sølv og ni af bronze - ved mesterskaberne. aare

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...