Odense

Nordjyder i modvind

AIK kunne ikke stå imod i Odense, og FIK blev slået i Esbjerg

ODENSE:De to nordjyske hold i ishockeyligaens slutspil fik det så svært som frygtet i de sene kampe fredag aften. Aalborg IK tabte 0-4 i Odense efter at have holdt nullet i kampens første halvdel. AIK'erne kan nu se frem til en skæbnekamp på søndag ude mod Herlev, der overraskende vandt 3-2 i Herning. Frederikshavn IK tabte 1-3 i Esbjerg og ligger nu sidst i sin pulje, da Rødovre overraskende vandt 3-2 i Rungsted.