Nordjyder mod finaler

DRONNINGLUND:Aalborg DHs piger og Dronninglund Dream Teams mænd styrer mod finalerne. Indtil videre har pigerne fra Aalborg DHs U18 hold vundet alle deres kampe. I den indledende pulje scorede de 80 mål mere end de lukkede ind i eget net. Torsdag eftermiddag fik de god modstand i A-puljen af Aastrup/Hammelev fra Danmark. Men de vandt stadig 15-11. Drengene fra Dronninglund Dream Team har også vundet alle deres kampe. De er et hold sammensat af venner til spillere fra Dronninglund. I de indledende puljer kvalificerede de sig let til A-gruppen. Her vandt de torsdag morgen deres første kamp med 17-8 over nordmændene fra Norway All Stars. Sent torsdag eftermiddag møder de Sporting Neerpelt fra Belgien.