EMNER

Nordjyder tvinges til Norge

Konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft presser flere nordjyder til at tage arbejde i Norge.

Flere arbejdsløse Nordjyder har set sig nødsaget til at tage job i Norge. Arkivfoto

Flere arbejdsløse Nordjyder har set sig nødsaget til at tage job i Norge. Arkivfoto

Mens folk fra Polen, Ukraine og Litauen får job i Nordjylland, vælger mange nordjyder nu at søge arbejde i Norge. Det mærker man hos Fagligt Fælles Forbund, 3F. - Konkurrencen om arbejdet er hård, og så må vores medlemmer jo søge arbejde andre steder, siger a-kasseleder hos 3F i Frederikshavn, Jørgen Helledie. 15 af hans medlemmer er på vej til at få job på norske boreplatforme. Hos Metal Frederikshavn er det allerede sket for 19 medlemmer. Jørgen Helledie ser arbejdssøgningen på tværs af landegrænser som udtryk for et dynamisk arbejdsmarked. - Lige i øjeblikket er det købers marked, og rigtig mange vil gerne sælge deres arbejdskraft. Det er fair nok. Vi har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft, hvis den er dækket af danske overenskomster. Det er den bare ikke, mener et medlem af 3F Frederikshavn, der ønsker at være anonym. Han er bange for at træde mulige fremtidige arbejdsgivere over tæerne.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk