Nordjyder ude på numre

Tyveri af nummerplader stadig større problem

Tyverier 25. oktober 2008 06:00

NORDJYLLAND: Det er ikke længere kun politiet, der kan finde på at "klippe" dine nummerplader. De er blevet en meget populær tyvekost i Nordjylland. I 2006 registrerede Operativ Planlægning og Analyse hos Nordjyllands Politi 262 anmeldelser af tyverier af nummerplader. Sidste år var tallet steget til 428. Og indtil nu i 2008 har nordjyderne ringet til politiet 599 gange for at anmelde, at deres nummerplader er blevet stjålet. - Det er også det indtryk, vi har. Der forsvinder rigtigt mange nummerplader, fortæller Henning Hansen, som er vicepolitikommissær hos Hobro Politi. Han har en forklaring på, hvorfor tyvene i så høj grad løber med nummerpladerne. - Startspærrer har gjort det meget svært at stjæle biler, men tyvene har stadig behov for at stjæle, og så er det nemmere at stjæle andres nummerplader og sætte dem på sin egen bil, så man ikke er så let at genkende, når man er ude i et lyssky ærinde, forklarer Henning Hansen. Han fortæller, at tyve ofte bruger de stjålne plader, når de tanker benzin og stikker af fra regningen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...