Danmark

Nordjyderne elsker dansk smør

Nordjyderne spiser dansk smør, selv når de er i udlandet, viser en ny undersøgelse.

Ude godt, men hjemme bedst. Og når man er i udlandet, kan man ligeså godt værne om de hjemlige vaner. Det mener nordjyderne i hvertfald. 60 procent af nordjyderne svarer i en ny undersøgelse, at de køber dansk Lurpak smør i stedet for lokale produkter, når de er ude at rejse. I resten af landet er det kun 40 procent, der svarer sådan. Stolte af smør Undersøgelsen er foretaget af analysevirksomheden Userneeds spørger 1000 forskellige danskere. Besvarelserne viser også, at nordjyderne har et nærmest nationalistisk forhold til Lurpak. Således svarer 75 procent af nordjyderne i undersøgelsen, at Lurpak er det produkt, som Danmark skal være mest stolt af at eksportere. Herefter placerer Carlsberg og Anthon Berg sig på henholdsvis anden og trejdepladsen.