Betalingsmidler

Nordjyderne er vilde med euro

Selvom Danmark ikke officielt har indført euroen, kan den europæiske valuta bruges mange steder i landet, også i Nordjylland.

Euroen kommer før eller siden, mener Engin Yigen. Hans pizzeria har modtaget den fælles europæiske valuta i flere år. Foto: Thomas Vinther

Euroen kommer før eller siden, mener Engin Yigen. Hans pizzeria har modtaget den fælles europæiske valuta i flere år. Foto: Thomas Vinther

Alle de større turistattraktioner tager således gerne imod euro som betalingsmiddel. - Tyskerne forventer at kunne betale med euro, når de kommer herop, fortæller Lars Enevold Pedersen, som er direktør for VisitNordjylland. Valutavirksomheden Forex' filial i Aalborg sælger en halv million euro om ugen i sommermånederne, og euroomsætningen stiger med op mod 15 procent for hvert år. Det er ikke kun i turistområderne, at euroen kan bruges. Hos et lille pizzeria i Aalborgs øgadekvarter står alle priserne i euro såvel som i danske kroner. - Det er ikke til at vide, hvornår euroen kommer, men vi er i hvert fald klar til at tage imod den, siger Engin Yigen, indehaver af K.N. Pizza i Samsøgade. Han fortæller, at der er flest euro-betalende kunder lige efter sommerferien, hvor nordjyderne har lidt rejsevaluta med hjem fra ferie.