EMNER

Nordjyderne frygter fremtiden

Sidste uges dyk på aktiemarkederne har haft en mærkbar, negativ virkning på nordjydernes økonomiske humør.

Sidste uges dyk på aktiemarkederne har for mange nordjyders vedkommende betydet en frygt for at blive arbejdsløs. Arkivfoto: Henrik Louis

Sidste uges dyk på aktiemarkederne har for mange nordjyders vedkommende betydet en frygt for at blive arbejdsløs. Arkivfoto: Henrik Louis

Det viser en undersøgelse gennemført af Ugebrevet A4. Ifølge undersøgelsens tal forventer flere end 8 ud af 10 nordjyder (84 procent), at aktiekrisen vil få negative konsekvenser for deres privatøkonomi. Omkring hver fjerde frygter at blive arbejdsløs. Og flere end hver 10. nordjyde hæfter endda ordene "meget sandsynligt" eller "sandsynligt" på risikoen for, at de ikke mere kan betale deres regninger, hvis der kommer en fornyet, økonomisk krise Udtryk for psykologi Undersøgelsen er gennemført i sidste uge, hvor frygten for en forstærket, økonomisk krise var massiv i kølvandet på kursfaldene på alverdens børser. Nordjydernes frygt for den økonomiske fremtid er i første omgang alene udtryk for psykologi, for isoleret set betyder det ikke noget for privatøkonomien generelt, at aktieværdierne er blevet mindre. - Men det betyder ikke, at reaktionen er irrationel, for forventningerne til fremtiden bygger på tillid eller mangel på samme, siger Jens Nyholm. Forbruget skrues ned Og når nordjyderne og andre danskere reagerer med mistillid til deres økonomiske fremtid efter de mange negative nyheder, så får psykologien hurtigt en håndfast og konkret virkning på økonomien. - Nordjyderne holder igen med forbruget på alle fronter, og det udløser eller forstærker den økonomiske krise, som alle frygter, hvilket så forstærker risikoen for en økonomisk krise yderligere, siger Jens Nyholm. Økonomien balancerer i øjeblikket på en knivsæg, og for nylig viste de amerikanske tal for forbrugertilliden den laveste værdi siden 1980.