Politi

Nordjyderne: Kæmpe razzia i orden

Flertallet af nordjyderne på Facebook så gerne flere store razziaer

Det er helt ok med flere store trafikrazziaer som den her, mener mange nordjyder på Facebook. Foto: Grete Dahl

Det er helt ok med flere store trafikrazziaer som den her, mener mange nordjyder på Facebook. Foto: Grete Dahl

NORDJYLLAND:Nordjyllands Politi gennemførte tirsdag den hidtil største razzia, der blandt andet indebar, at alle biler på motorvej E45 ved Hjallerup Enge blev vinket ind til siden.

Det blev til 5000 bilister, der blev tjekket for stort set alle forseelser.

Og hvis det står til Facebook-brugerne, så bør der være flere af denne slags razzia. Facebookgruppen Nordjyderne spurgte, hvad holdningen til razziaen var, og de fleste nordjyder vender altså tomlen op.

Marianne Ruberg Dahmani skriver:

”Syntes det er helt fint, håber så bare de finder nogen af alle dem der snyder”

Bent Brams:

”Sjælden at det sker - burde ske noget oftere.”

Per Tordrup

”Helt i orden. De som har noget i mod det, har vel ikke rent mel i posen.”

Bjarne Rump

”Der kan vel ikke være nogen som har noget imod at politiet gør deres arbejde, og det er vel både i trafikken og i det kriminelle (miljø mm.). Og selvfølgelig snyderne.”

Også kritiske røster

Der er dog også kritiske røster blandt facebook-brugerne, der mener, at politiet overskrider deres rettigheder:

Nikolaj Sander

”Hvorfor nogle mennesker vil give køb på helt grundlæggende friheder, i hvad der burde være en retsstat, for at få fange et par enkelte der har kørt uden sele eller overskredet et bilsyn er mig en kæmpe gåde.”

Mikkel Schneekloth

”...Men man skal virkelig bruge sin sproglige fantasi for at udlægge § 77 sådan, at politiet kan standse et køretøj for at kontrollere, om føreren har betalt den skat, han skal.”

Jens Lund

”Jeg er ikke sikker på, at jeg synes om at man bare stopper alle uden at have grundlag for mistanke”

Deltag selv i debatten på Nordjyderne på Facebook

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst