Nordjyderne mener det

16.6. kunne man første gang i NORDJYSKE læse om tre studerende fra AUC. De havde vist - på videnskabeligt grundlag - at nordjyderne nok sagde, at de ville have decentral sygehusstruktur, men når man gik dem på klingen, så skulle de selv behandles på større sygehuse.

Også selv om det kun drejede sig om småting som forundersøgelser, blodprøver etc. De studerende var begejstrede for at lave et arbejde, der måske kunne få betydning for regionsrådets beslutninger. Og selvsikre nok til at hævde, at der ikke kunne sættes en finger på det. 26.6. kunne man så læse, at de havde fået 10 for opgaven, og at censoren var så begejstret, at han mente, at regionsrådet kunne have gavn af at læse et sammendrag af opgaven. Jeg håber intenst, at regionsrådet vil nærlæse rapporten (183 sider inklusive 75 siders bilag), så de kan se, hvad tallene virkelig viser: Nordjyderne ønsker at bevare de små sygehuse – det svarer 67 pct. af 918 respondenter. De vil gerne behandles decentralt. 30 pct. har sagt, at de vil behandles på de små sygehuse for småting. De små sygehuse er i denne forbindelse Farsø, Brovst, Dronninglund Frederikshavn og Nykøbing Mors. Det udråbes som den totale fiasko for de små sygehuse, - så er det altså kun for arbejdspladsernes skyld, at folk vil bevare de små sygehuse. Men nu er det faktisk et grundigt studie. I bilagene kan man se, hvor de adspurgte bor og arbejder. Kun 23 pct. af de adspurgte bor i disse små sygehuses optageområde. Det ville da være tosset at tage fra Aalborg til Brovst for at få taget en blodprøve. Der er i øvrigt en del nu, der lader sig omvisitere til en forundersøgelse i Brovst p.gr.a. de lange ventetider i Aalborg, selv om de bor i Aalborg. I bilagene kan man også se, at af de respondenter, der har sagt, at de ville fastholde en decentral struktur, er der hele 38 pct., der vil tage på det lille sygehus til småting, - åbenbart uafhængigt af bopæl. For lidt alvorligere sygdom ville 23 pct. behandles på de små sygehuse. Eksemplet på denne kategori af sygdom var uheldigt valgt, nemlig hofte- eller knæoperation, der jo slet ikke kan foretages på 3 af de 5 små sygehuse. Så 23 pct. er flot. Der var så 27 pct., der valgte Thisted, Hjørring Hobro og 50 pct., der valgte Aalborg. Det passer præcis med de spurgtes fordeling efter bopæl. Ved livstruende sygdom var der kun to pct., der valgte de små sygehuse. Det kan man godt forstå, når livstruende sygdom nu var eksemplificeret med hjerneblødning. Enhver fornuftig person ville vel i den situation gerne til et sted med neurokirurg. Der var da også kun 10 pct., der valgte de mellemstore sygehuse. På Brovst Sygehus roser vi os i øvrigt af, at vi netop er gode til at kende vores begrænsninger. Vi samarbejder, rådspørger og overflytter efter behov. Det gælder formentlig også for de andre små sygehuse. Det ville jo have været interessant med et spørgsmål om, hvor man ville indlægges med akut forværring af kronisk bronchitis eller nogle af de andre diagnoser, der rent faktisk fører til indlæggelse på de medicinske afdelinger på de små sygehuse. Det, vi er gode til, er jo netop at behandle de relativt banale ting, der ofte bliver komplicerede af, at patienterne har adskillige kroniske lidelser samtidig og ofte er gamle. Det er derfor, det er så vigtigt med nærheden. Familie og venner hjælper til med at få patienten på benene igen. Ligesom det er en fordel med overskueligheden – patienten bliver ikke flyttet fra den ene afdeling til den anden og personalet er meget stabilt. Man har spurgt: Hvad er dit indtryk af kvaliteten af de behandlinger dit lokale sygehus tilbyder? Man undlod at spørge dem, der hørte til Aalborg Sygehus. 33 pct. var meget tilfredse. Af dem ville 92 pct. bevare de små sygehuse. Af de 61 pct. tilfredse ville 86 pct. bevare de små sygehuse. Der var kun 16 mindre tilfredse og af dem ville fortsat 75 pct. bevare de små sygehuse. Måske fordi de heller ikke ville være tilfredse med et større sygehus. Der var kun 6 utilfredse. Min konklusion på de studerendes rapport om nordjydernes ønsker til sygehusstrukturen er: * Nordjyderne mener faktisk, hvad de siger: de vil have en decentral sygehusstruktur. * Nordjyderne er rationelle mennesker, der er rimeligt velinformerede om, hvad sygehusvæsenet kan – også hvad vi kan og ikke kan på de forskellige sygehuse. * De vil gerne have kvalitetsbehandling, - så langt decentralt som det nu er hensigtsmæssigt i den givne situation. De vil gerne have såvel kvalitet som nærhed. Jeg håber, at dette indlæg har givet regionsrådet yderligere lyst til at studere rapportens bilag. Det ville også glæde mig, hvis Mariann Geller fik gennemført sin plan om at følge op på de tre studerendes undersøgelse med en folkehøring i samarbejde med Aalborg Universitet. Jeg vil gerne deltage. De studerende skal have ros for at have taget et vigtigt emne op, men bestemt ikke for deres behandling af resultaterne. Man får en kedelig fornemmelse af, at der er gået politik i vurderingen af resultaterne i denne eksamenopgave i faget Policy på kandidatuddannelsen Pol./adm. Opgaven var inspireret (meget stærkt må man formode) af den projektbeskrivelse, som Mariann Geller havde indleveret til universitetets videnskabsbutik. Mariann Geller er jo medlem af regionrådet (V). Hun sagde allerede 16.6., at der nu var opbakning fra borgerne til at lave om på sygehusstrukturen. Censoren var Ole Albæk, medlem af regionsrådet for Borgerlisten Nordjylland. Den ene studerende er gift med Helle Andersen, medlem af regionsrådet (S).