Nordjyderne ønsker børnefri hoteller
En femtedel af vi nordjyder foretrækker at bo på hoteller, hvor der ikke er adgang for børn.
Det viser en undersøgelse, som hotelbookingportalen Hotels.com har foretaget.
Hele 63 pct. af nordjyderne finder det utroligt irriterende med larmende børn under ferien, og undersøgelsen viser, at mange derfor målrettet går efter børnefri ferier.
Det kan eksempelvis være jule- eller nytårstur til en europæisk storby, som ifølge Hotels.com står højt på mange nordjyders ønskeseddel.
Mange hoteller specialiserer sig efterhånden i fokus på fred og ro for at imødekomme efterspørgslen fra den store gruppe, der ikke ønsker larmende børn under ferien. Det er nemlig især larmen fra børn, der irriterer nordjyderne, svarer 47 pct. i undersøgelsen.
Derfor tyder meget på, at irritationen måske nærmere burde rettes mod forældre, der ikke sætter grænser for deres børn, men lader dem råbe og skrige på gangene på et hotel, konkluderer Hotels.com.
Simon Matthews, der er senior pr-manager hos Hotels.com synes, at tendensen med børnefri hoteller er fin.
- Ud fra den betragtning, at der i forvejen er masser af muligheder for at vælge børnevenlige hoteller, er det på sin plads også at tage hensyn til børnefrie feriegæster, siger han.
I dag findes der flere steder deciderede voksenhoteller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.