Lokalpolitik

Nordjydernes skepsis blev godt og vel indfriet

Vi troede ikke meget på, at strukturreformen ville medføre forbedringer - men i dag synes vi, det er gået endnu værre. Læs analyse.

Når historien om statsminister Lars Løkke Rasmussens politiske bedrifter skrives, er ét udtryk for længst blevet en fast ingrediens. Strukturreformen betegnes næsten uden undtagelse som hans "politiske svendestykke". 20. juni 2002 var den daværende indenrigsminister i samråd i Folketingets kommunaludvalg. Lars Løkke Rasmussen sagde her direkte adspurgt, at regeringen ingen planer havde om at foretage ændringer i den kommunale struktur. Næsten præcis tre år senere indgik regeringspartierne og Dansk Folkeparti en politisk aftale om en omfattende ændring af det danske samfund. I mellemtiden havde regeringen nedsat en strukturkommission, som havde barslet med en betænkning, der havde været sendt i høring og nu i et vist omfang dannede grundlag for et smalt forlig på Christiansborg. Dén reform, der kom ud af det, og som fra 1. januar 2007 førte til et helt nyt Danmarkskort, havde ifølge aftalen til formål at "fremtidssikre den decentrale offentlige sektor ... ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne". Større kommuner skulle sikre "en bedre opgaveløsning" og det lokale demokrati samtidig "styrkes". Og, hed det, "der skal arbejdes for at brede demokratiet ud, så borgerne inddrages aktivt i beslutningerne." For borgerne skulle der - med et citat af Lars Løkke Rasmussen - i fremtiden kun være én adgang til det offentlige. Men hvis alt dét er blevet virkelighed, er det indtil nu ikke lykkedes at overbevise nordjyderne om det. Hverken med demokratiet eller den kommunale service er det gået den rigtige vej, mener et flertal af nordjyderne ifølge en omfattende meningsmåling, som Jysk Analyse har lavet for NORDJYSKE. Da reformen trådte i kraft for små tre år siden, var der en del skepsis over for netop demokratiet og den kommunale service. Det viste en tilsvarende måling, som analyseinstituttet dengang lavede. Og erfaringerne i den mellemliggende tid gør, at der er flere, der nu siger, at reformen har påvirket demokratiet og den kommunale service i negativ retning, end der dengang var nordjyder, der frygtede en sådan udvikling. Når Jysk Analyse i dag spørger nordjyderne, om de er enige eller uenige i, at reformen har ført til en mere velfungerende og rationel offentlig sektor, så svarer godt halvdelen af de adspurgte, at vi siden 2007 ikke har fået en bedre offentlig sektor. Kun cirka hver femte mener det modsatte. Hvis man dykker lidt længere ned i tallene og sammenholder dem med, hvor de adspurgte står politisk, kan man se, at de tre partier bag strukturreformen ikke engang har haft held til at overbevise store dele af deres egne tilhængere om, at det hele er blevet meget bedre. Blandt Venstre-vælgerne er 24 procent helt uenige i, at vi har fået en mere velfungerende og rationel sektor, og 16 procent delvist uenige. Blandt Dansk Folkepartis vælgere er det sågar 36 procent, der er helt uenige, mens 13 procent er delvist uenige. De allermest kritiske er dog folkesocialisterne. Kun ni procent af deres vælgere erklærer sig helt eller delvist enige i, at reformen har ført til en mere velfungerende og rationel offentlig sektor. 71 procent svarer helt eller delvist uenig. Blandt socialdemokratiske vælgere kan 20 procent helt eller delvist erklære sig enige i, at reformen har ført til en mere velfungerende og rationel sektor. Men 58 procent svarer "helt eller delvist uenig". Kritiske Venstre-vælgere Et af de andre udsagn, Jysk Analyse har bedt de repræsentativt udvalgte vælgere i Region Nordjylland forholde sig til, lød: "Borgerne har fået sværere ved at påvirke politikere og opnå indflydelse, efter at kommunerne er blevet større". Alt i alt 57 procent af samtlige svarer, at det er de helt eller delvist enige i. Men nok så bemærkelsesværdigt: Blandt Venstre-vælgerne er det 56 procent, der siger sådan. 31 procent svarer, at de er helt enige, mens 25 procent siger, at de er delvist enige. Omvendt svarer otte procent af Venstre-vælgerne, at de er helt uenige, og andre 11 procent, at de er delvist uenige. Eller sagt på en anden måde: Et flertal af Venstres tilhængere i Nordjylland mener, at det er blevet sværere at påvirke de kommunale beslutninger i kølvandet på den reform, som Venstres nuværende statsminister mente ville styrke demokratiet. Send flere penge I år ét og to efter reformens ikrafttræden lød der kritik af dette og hint i de nye kommuners håndtering af opgaverne. Men med nogen ret kunne de ansvarlige sige, at de altså lige skulle have tid til at løbe tingene i gang. Både opgaver og ansatte i titusindvis blev flyttet rundt, og ingen kunne med rimelighed forvente, at alt klappede fra første sekund. Men det kan man vel i dag? Undersøgelsen siger ikke, at kommunerne ikke løser deres opgaver, som de skal. Skoler, plejehjem og daginstitutioner fungerer i det store og hele. Men undersøgelsen signalerer klart, at de forbedringer, partierne bag aftalen sagde, at reformen ville medføre, blandt et markant udsnit af nordjyderne ikke mærkes i hverdagen anno 2009. I det meste af tiden siden 1. januar 2007 har regeringen holdt kommunerne i kort økonomisk snor. Man ville, hed det, sikre sig, at stordriftsgevinsten blev indkasseret, så kommunerne ikke bare rationaliserede og brugte de overskydende penge til noget andet. Kommunerne - i hvert fald en del af dem - føler, at der ikke har været noget overskud. Ikke mindst har mange fundet, at de ikke fik tilstrækkeligt penge oveni til at løse de nye opgaver, de fik overdraget fra amterne. Og selv om det alle dage har været sådan, at der råbes op, når et område får færre penge, mens det sjældent påkalder sig samme opmærksomhed, når der bevilges flere, så sidder mange i Nordjylland med en fornemmelse af, at det i høj grad har økonomiske årsager, når kommunerne ikke løfter en given opgave til fuld tilfredshed. Kommunalpolitikerne gør heller ikke meget for at rive borgerne ud af den opfattelse. Uanset om problemet i nogle tilfælde måske ikke er penge. Manglende bæredygtighed Når økonomien imidlertid indiskutabelt er stram i mange kommuner, har den tidligere Venstre-borgmester i Pandrup, Flemming Jansen, for nylig givet sit bud på årsagen. Da de nye kommunegrænser skulle trækkes, overlod man i meget vid udstrækning dette til kommunerne selv - med det resultat ifølge Flemming Jansen, at langt fra alle nye kommuner blev født bæredygtige, sådan som hele ideen var. At lægge tre fattige kommuner sammen resulterer selvsagt ikke pr. automatik i én velstående storkommune. Samtidig udviklede det sig sådan, at den ny Aalborg Kommune kom til at omfatte en tredjedel af regionens indbyggere. De andre to tredjedele er fordelt på 10 andre kommuner, hvoraf de største, målt i indbyggertal, kun udgør en tredjedel af Aalborg. I Nordjylland kom der mange utraditionelle kommuner ud af øvelsen. Bare se på et kort! Omvendt kan man spørge, hvilken reaktion det havde udløst, hvis staten vitterligt havde bestemt, hvem der skulle være sammen med hvem. Den positive version af historien er, at staten i god demokratisk ånd overlod det til borgerne selv at afgøre, hvilke kommuner der skulle slåes sammen. Den mindre positive version lyder, at staten lod kommunerne danse parringsdans, alt imens man - relativt uforstyrret og (måske derfor) uden alt for mange protester - lagde fast, hvilke opgaver der skulle placeres i de nye kommunale enheder og på hvilke vilkår. Skandaler afværget? To eksperter udgav i fjor bogen "Den utænkelige reform". Heri beskriver de det i mange henseender usædvanlige forløb. De to, professor Peter Munk Christiansen og lektor Michael Klitgaard, mener, at politikerne på Christiansborg søgte at legitimere reformen med udsigten til stordriftsfordele, som umuligt kunne opnåes. I virkeligheden var baggrunden for reformen efter deres mening en anden: En lang række små kommuner var hverken fagligt eller økonomisk i stand til at løfte mange af de opgaver, kommunerne allerede havde. Ved at skabe større kommuner har man formentlig undgået en lang række skandaler og svigt på ikke mindst det sociale område. Har de ret, er det meget muligt, at borgerne slet ikke kommer til at opleve deciderede forbedringer som følge af reformen. Men at den væsentligste konsekvens af statsministerens politiske svendestykke er, at noget negativt, som ellers kunne være sket, blev afværget.