Turisme

Nordjylland er årets danske sommerhit

Danskerne vælger Nordjylland, hvis de holder ferie indenfor landets grænser, viser ny undersøgelse

Danskerne vil holde ferie i Nordjylland i år. Arkivfoto
Danskerne vil holde ferie i Nordjylland i år. Arkivfoto

Opdateret kl. 19:26

NORDJYLLAND: At Danmarks nordligste region har noget helt specielt at tilbyde, er vi mange, der er klar over.

Men nu tyder en undersøgelse foretaget af hotels.com på, at beboerne i den øvrige del af kongeriget også har fået øjnene op for de nordjyske glæder.

I hvert fald viser undersøgelsen, at hver fjerde af de adspurgte, der vil holde sommerferie i Danmark, planlægger at gøre det i Nordjylland, og det overrasker ikke Yvonne Bonanati fra Hotels.com.

Nordjylland har det hele

- Selvom priserne på hotelovernatninger stiger rundtom i verden, så er det stadig muligt at finde gode priser på hotelovernatninger i Nordjylland, og regionen har det hele. Lige fra slotshoteller til hyggelige kroer eller camping- og hyttebyer, siger Yvonne Bonanati.

Af de, som ikke regner med at slå vejen forbi Nordjylland, planlægger 22 pct. at holde ferien i det midtjyske, mens Sønderjylland tiltrækker 21, og Fyn 20 procent af de sommerferieramte.

- Danmark er et dejligt land om sommeren, og man har mange af de samme muligheder rundt omkring i Danmark, som man har så mange andre steder i Europa, siger Yvonne Bonanati.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden