EMNER

Nordjylland er som en krudttønde

Syv brande i Nordjylland søndag eftermiddag

Arkivbillede
Arkivbillede

NORDJYLLAND: Efter syv brande i det nordjyske søndag eftermiddag advarer Nordjyllands Politi om, at man er forsigtig med ild.

- Det er som en krudttønde derude, så man skal virkelig være forsigtig, siger Poul Badsberg, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

I Aalborg Syd var et bål ved at brede sig, så brandvæsenet måtte bekæmpe flammerne, det samme skete i Farsø. I Skagen, på Læsø og i Tranum er der tale om naturbrande, og i Sindal havde nogle drenge sat ild til noget græs, som heldigvis blev stoppet i tide. I Blokhus var det en brændeovn, der satte ild til et sommerhus.

- Man skal passe på, selv den mindste vind, får ilden til at brede sig, og der er også afbrændingsforbud i flere kommuner, siger Poul Badsberg.

Nordjylland har de seneste uger været plaget af usædvanligt mange naturbrande.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden