19-årig sendte krænkende beskeder til mindreårige piger
En 19-årig mand krænkede pigers blufærdighed på mediet momio
Opdateret 10. maj 2019 kl. 10:18
NORDJYLLAND: En nu 19-årig mand er blevet dømt for at have krænket 11-12 årige pigers blufærdighed på det sociale medie momio.me under en chat i marts sidste år.
Momio er primært et medie for børn, og her skrev den 19-årige upassende beskeder til de mindreårige piger, hvor han efterspurgte billeder af pigernes kroppe.
Den 19-årige forsøgte også at sende beskeder med forespørgsel om billeder af kønsdele, men her blev de mest intime ord automatisk slettet af momio.
Det samme gjorde sig gældende, da den 19-årige forsøgte at sende et billede af et erigeret lem. Dette billede blev også slettet, inden det nåede frem til de mindreårige piger.
Den 19-årige erkendte i Retten i Aalborg, at han sendt de krænkede beskeder, og samtidig forklarede han, at han fortrød sine handlinger, fortæller anklager Mette Bendix.
Han blev idømt 10 dages betinget fængsel, som han valgte at modtage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.