Valg

Aalborg-direktør: Danske virksomheder må støtte Forsvaret

I 1989 arbejdede Poul Knudsgaard med opstarten af et mælkepulveranlæg i Bayern, mens Berlinmuren faldt, og det blev starten på en lang periode, hvor han, ligesom de fleste andre danskere, ikke længere tænkte, at Rusland var hovedfjenden. Men nu er fjenden i øst tilbage.
I 1989 arbejdede Poul Knudsgaard med opstarten af et mælkepulveranlæg i Bayern, mens Berlinmuren faldt, og det blev starten på en lang periode, hvor han, ligesom de fleste andre danskere, ikke længere tænkte, at Rusland var hovedfjenden. Men nu er fjenden i øst tilbage. Pavel Bednyakov/Ritzau Scanpix

DEBAT: Der er meget i den geopolitiske nutid, der giver mig deja-vu og på en måde binder min nutid og min fortid sammen.

Er geopolitik - altså betragtningerne af politiske forhold som resultater af bestemte geografiske forhold - kun for politikere?

I mine øjne er svaret ”Nej, bestemt ikke”.

Da jeg modtog stafetten fra Allan Kirkeby med beskeden om, at jeg skulle ”skrive om lige nøjagtigt det, der optager dig mest nu”, var jeg ikke i tvivl om emnet.

I mit daglige virke som bestyrelsesmedlem er geopolitik nemlig noget af det, der optager mig mest for tiden. Derfor er her nogle tanker og synspunkter om deja-vu og geopolitik.

Poul Knudsgaard privatfoto



Da jeg var værnepligtig i Livgarden i 1979, var vi ikke i tvivl om, hvem fjenden var – det var Warszawapagten med atomvåbenmagten, Sovjetunionen, i spidsen.

10 år senere arbejdede jeg med opstarten af et mælkepulveranlæg i Bayern, dengang Berlinmuren faldt.

Det blev starten på en lang periode, hvor jeg, ligesom de fleste andre danskere, ikke længere tænkte, at Rusland var hovedfjenden.

En anden af de gamle kommunistiske kæmper fra min ungdom – Kina – lukkede sig i den periode også stadig mere op.

Selvom man allerede begyndte at tale om ”den globale landsby” i 1960’erne, så var det først i 90’erne, at vi for alvor begyndte at tale om globalisering og det globale marked.

Samt at det for alvor blev en del af virksomhedernes forsyningsstrategi.

For søfarende nationer som Danmark har det altid været naturligt at sejle i hele verden, men den stigende globalisering og væksten af de globale forsyningskæder i 90’erne betød en voldsom opblomstring for hele den maritime industri.

Der skulle mange store skibe til at sikre transporten af varer frem og tilbage fra de fjerne markeder. Den globale handel gav velstand og vækst. Væksten havde dog også en pris.

I tiden op til finanskrisen blev der bygget skibe i Fjernøsten som aldrig før, og det medførte et stort behov for motorer.

Umiddelbart dejligt for en motorproducent som det daværende MAN Diesel i Frederikshavn, hvor jeg var direktør. Efterspørgslen betød samtidig, at nye, store og moderne fabrikker skød op i Korea og ikke mindst i Kina.

Finanskrisen i 2008 medførte, at efterspørgslen på skibe og motorer faldt dramatisk. Det betød, at de nye, moderne motorfabrikker i Fjernøsten pludselig havde kæmpe overkapacitet i forhold til behovet for motorer.

Derfor gik flere af disse fabrikker konkurs og lukkede ned. Ligeledes måtte vi på Man Diesel i Frederikshavn lukke vores motorproduktion i 2009 for at redde den resterende lukrative del af forretningen. Samhandlen og globalisering fortsatte dog ufortrødent.

Er den globale landsby død?

De(t) seneste år har rokket noget ved mine og andres antagelser om ”den globale landsby”, hvor alle handler med alle. Den geopolitiske situation er nu mere kritisk end den har været meget længe.

Fjenden er igen i øst, i Rusland.

Fjenden er igen i øst, i Rusland. Selvom deres konventionelle kampmuskler nok er optaget i Ukraine, så er Rusland stadig verdens største atomvåbenmagt, og de er ikke blege for at føre hybrid- og cyberkrig i fredstid.

Selvom deres konventionelle kampmuskler nok er optaget i Ukraine, så er Rusland stadig verdens største atomvåbenmagt, og de er ikke blege for at føre hybrid- og cyberkrig i fredstid. Cybertrusselsniveauet i Danmark er f.eks. på det højeste niveau for tiden! Derfor er IT-sikkerhed bestemt også et emne for bestyrelser. De seneste års hackerangreb taler deres eget sprog i den sammenhæng.

Endvidere har forholdet mellem Kina og USA de seneste år udviklet sig i en stadig mere konfrontatorisk retning.

Det er meget sandsynligt, at det vil ende med, at både Kina og USA vil sige: ”Hvis ikke I er med os, så er I imod os”. Det kan komme til at betyde, at danske virksomheder ikke vil kunne handle med begge lande på én gang! Det vil påvirke både salgsstrategier og forsyningskæder. Derfor har bestyrelserne også deres fokus på udviklingen, og mange steder arbejder virksomhedernes direktioner med scenarier, så der kan reageres hurtigt ved pludselige geopolitiske ændringer.

Vi bør støtte Forsvaret

Der er for tiden mange arrangementer om de geopolitiske udfordringer. For at være bedst muligt klædt på til arbejdet i bestyrelserne, bruger jeg derfor en del tid på at få så mange synsvinkler med som muligt og derudfra danne mig mine egen holdninger.

I uge 40 hørte jeg bl.a. Chefen for Forsvarsstaben generalløjtnant Kenneth Pedersen tale om de geopolitiske udfordringer og fremtiden for det danske forsvar på baggrund af den netop udgivne Zilmer-rapport. Det var et spændende og interessant indlæg, men ikke ligefrem opløftende.

Noget af det, jeg kom til at tænke på efterfølgende var, at vi i de danske virksomheder bør være endnu bedre til at støtte op om vores forsvar. Eksempelvis ved medlemskab af InterForce, der arbejder for en stærk sammenhængskraft mellem erhvervslivet og Forsvaret.

Noget af det nyeste for mig var de første eksempler på hybride ansættelser, hvor man i virksomhederne deler ansatte med Forsvaret f.eks. en 80-20 ordning (20 pct. af arbejdstiden vil således være i Forsvaret). Det kan jeg sagtens se potentialer i. Både for forsvaret af Danmark, men også som kompetenceudvikling for virksomhedernes medarbejdere. Den udvikling vil jeg følge ret tæt.

Alt i alt er den geopolitiske indflydelse på de danske virksomheders udvikling stor og mange rettet, og det kræver, at vi i bestyrelserne følger udviklingen tæt, så vi kan være direktionernes bedste sparringspartnere i disse forhold. Selvom der er meget deja-vu for mig for tiden, så er der også meget, der er nyt, ligesom det gælder om at være beredte på, at skulle agere hurtigt overfor det uforudsete – for der dukker altid noget uforudset op.

Poul Knudsgaard
fra
Aalborg er direktør i Hunin Advice med ledelses-
sparring som speciale. E-mailadresse: Poul.knudsgaard@outlook.dk. - Næste mandag langer han Stafetten videre til Kirsten Kjellberg, partner i konsulentfirmaet Lederiet i Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden