Natur

Advarer om brandfare: Så tør er naturen i Nordjylland lige nu

Tørkeindeks fra DMI viser, at især Skagen har knastør natur

Naturen er knastør mange steder i Nordjylland, især i den nordlige del. Grafik: DMI
Naturen er knastør mange steder i Nordjylland, især i den nordlige del. Grafik: DMI

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:12

NORDJYLLAND: Efter længere tid uden regn er naturen knastør flere steder i Nordjylland, og det øger risikoen for naturbrande.

Seneste såkaldte tørkeindeks fra DMI/Danmarks Meteorologiske Institut viser, at især den allernordligste del af Nordjylland mangler vand fra oven, og her er brandrisikoen endnu større.

- Hvis der kommer en glød i naturen, er der risiko for, at det hurtigt futter af, advarer vagthavende meteorolog Mette Wagner fra DMI.

DMI tilslutter sig dermed de advarsler, beredskaberne allerede er kommet med.

Advarsler om, at man ikke skal kaste cigaretskod i naturen, og at man skal passe på, hvis man tænder grill. Det solrige vejr indbyder nærmest til udendørs grillmad, men grillen skal holdes på afstand af træer, buske og tørt græs.

"Vær yderst forsigtig ved båltænding og grill", opfordrer DMI via Twitter torsdag formiddag.

Læs mere om, hvordan du bruger grill, bål og ukrudtsbrænder uden at starte brand (pdf-fil)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden