RV21 Nordjylland

Afgørelsens time: Her er det nye regionsråd

Per Larsen (K): Vi smøger ærmerne op fra dag 1

Kirsten Morild Andersen, (S), fra Frederikshavn har for første gang i sit liv været kandidat til et politisk valg. Her får hun i afslappet stil en sofasnak med sin erfarne kollega Ulla Astrman (th). Foto: Henrik Louis

NORDJYLLAND:- Vi er klar til at smøge ærmerne op fra dag 1. Vi kan ikke vente til 1.januar med at komme i gang. Udfordringen med at skaffe ambulancereddere skal løses så hurtigt som muligt.

Sådan lød det fra Per Larsen, (K), der fortsætter i regionsrådet med samme portefølje som i den nuværende periode:

Menigt medlem af regionsrådet og medlem af forretningsudvalget.

- Jeg skal jo kunne nå det hele, siger Per Larsen, der som bekendt også er medlem af Folketinget og ikke har tænkt sig at droppe den post.

Derfor bliver det ikke ham, men hans partifælle Pia Buus Pinstrup, der bliver 1. næstformand, mens posten som 2. næstformand skal besættes med en fra rød blok. I skrivende stund vides det ikke hvem, eller hvad der i øvrigt er givet håndslag på mellem de blå partier, der aftalte konstitueringen med Mads Duedahl fra Venstre som ny regionsrådsformand sent på valgnatten.

Den nye regionsrådsformand fra 1. januar, Mads Duedahl, (V), (siddende, i hvid skjorte)  i godt selskab i regionsrådssalen, hvor det snart er ham, der skal styre møderne.  Foto: Henrik Louis

Den nye regionsrådsformand fra 1. januar, Mads Duedahl, (V), (siddende, i hvid skjorte) i godt selskab i regionsrådssalen, hvor det snart er ham, der skal styre møderne. Foto: Henrik Louis

Regionsrådssalen er det sted, politikerne flokkes dagen efter valget, for det er her, de første fingerpeg om de personlige stemmer kommer op som opslag på store opslagstavler - mens der stadig tælles på livet løs rundt omkring.

I baggrunden (tv) studerer den kommende 1. næstformand i regionsrådet, Pia Buus Pinstrup, (K), de personlige stemmetal sammen med partifællen Anny Winther. Foto: Henrik Louis

I baggrunden (tv) studerer den kommende 1. næstformand i regionsrådet, Pia Buus Pinstrup, (K), de personlige stemmetal sammen med partifællen Anny Winther. Foto: Henrik Louis

Her er de 41 navne

I rækkefølge efter antallet af personlige stemmer - Ulla Astman er altså topscorer, foran den nye regionsrådsformand Mads Duedahl:

1. Ulla Astman, Gistrup, (S)

2. Mads Duedal, Aalborg, (V)

3. Per Larsen, Hjørring, (K),

4. Søren Valgren Knudsen, Aalborg, (S)

5. Peter Therkildsen, Morsø, (V)

6. Susanne Flydtkjær, Aalborg, (EL)

7. Hanne Korsgaard, Thisted, (S)

8. Lisa Hundebøll Jespersen, Thisted, (V)

9. Pia Buus Pinstrup, Aars, (K)

10. Malene Busk, Aalborg, (S)

11. Malou Skeel, Aabybro, (V)

12. Lauge Larsen, Nykøbing Mors, (S)

13. Lene Linnemann, Aalborg, (SF)

14. Anne Honoré Østergaard, Nørresundby, (V)

15. Tage Leegaard, Snedsted, (K)

16. Pernille Buhelt, Hjørring, (S)

17. Kim Edberg (NB)

18. Peder Kay Kristiansen, Skagen, (S)

19. Helena Palsgaard, Aalborg, (V)

20. Marianne Mulle Jensen, Aalborg, (RV)

21. Per Møller, Hjørring, (K)

22. Ole Stavad, Jammerbugt, (S)

23. Kristoffer Hjort Storm, (DF)

24. Torben Ringe Christensen, Hobro, (S)

25. Jess V. Laursen, Mariagerfjord, ((V)

26. Vibeke Gamst, Aalborg, (K)

27. Kirsten Morild Andersen, Frederikshavn, (S)

28. Janne Toft-Lind, Hobro, (EL)

29. Anny Winther, Støvring, (V)

30. Jørgen Rørbæk Henriksen, Sæby, (S)

31. Lone Olsen, Hjørring, (V)

32. Kim Frost, Nykøbing Mors, (K)

33. Ali Hassan, Aalborg, (S)

34. Per Bisgaard, Aalestrup, (V)

35. Mogens Nørgaard, Aabybro, (S)

36. Anna-Grethe Sperling, Vesthimmerland,( SF)

37. Peter Larsen, Thisted, (V)

38. Jens Henrik Kirk, Mariager, (K)

39. Per Kjeldsen, Brønderskev, (S)

40. Gitte Bundgaard, (NB)

41. Morten Klessen, Aabybro, (S)

Blandt de mange politikere og partimedlemmer, der på forskellig vis har været med i valgkampen, var Kirsten Morild Andersen (S) fra Frederikshavn. Hun er 66 år og stiller op for første gang nogensinde til et politisk valg.

- Jeg har lige fået 1648 personlige stemmer fra Frederikshavn og 10 fra Læsø. Det gør mig stolt og glad. Alt kan jo ske, siger hun, der er lærer og i 40 år har undervist i bl.a. samfundsfag på en privatskole i Hjørring.

Og det var altså nok til en plads i regionsrådet.

- Det er lidt grænseoverskridende sådan at stille op, man flasher jo både sig selv og sin familie, og jeg har kørt rundt i min lille blå bil med mit navn på. Det har givet mange dyt ude i trafikken, men jeg har også fået fingeren af nogle noble herrer. Noget, jeg ellers troede kun forekom som drengestreger, siger Kirsten Morild Andersen, der inden de personlige stemmetal begyndte at rulle ind tog en tur i sofaen sammen med den nu snart forhenværende regionsrådsformand Ulla Astman (S).

- Det bliver nok lidt mærkeligt de første par uger, når telefonen ikke ringer hele tiden. Men derefter bliver det nok meget rart, sagde Ulla Astman. Tidligere regionsrådsmedlem for DF Tommy Eggers var, ligesom på valgaftenen, mødt op sammen med sin lille hund, Dulce, af racen shi tzu.

Dulce er efterhånden en erfaren gæst i regionsrådet, hvor han både har været med til valgaften og til budgetforhandlinger. Onsdag var han med, da de personlige stemmetal kom ind. Foto: Henrik Louis

Dulce er efterhånden en erfaren gæst i regionsrådet, hvor han både har været med til valgaften og til budgetforhandlinger. Onsdag var han med, da de personlige stemmetal kom ind. Foto: Henrik Louis

Og selv om Ulla Astman personligt er mere til katte, tog hun pænt imod Dulce:

- Dulce har skam også været med til budgetforhandlinger, kunne Ulla Astman afsløre. Den meget rolige 10-årige herre følger i hælene på sin ejer hvor han går og står, og Tommy Eggers havde på forhånd spurgt, om han måtte tage Dulce med til forhandlingerne. Efter at have sikret sig, at ingen i regionsrådet led af allergi og Dulce i øvrigt er både allergivenlig og som sagt meget rolig, så fik han grønt lys.

Per Larsen, (K), er manden, der sikrede sit parti et kanonvalg til regionsrådet med en fremgang fra fire til syv mandater. Her er han i snak med Pernille Buhelt, (S).  Foto: Henrik Louis

Per Larsen, (K), er manden, der sikrede sit parti et kanonvalg til regionsrådet med en fremgang fra fire til syv mandater. Her er han i snak med Pernille Buhelt, (S). Foto: Henrik Louis

Ved et af bordene i regionsrådssalen sad Narcis George Matache sammen med Niels Martin Sunesen, begge fra Socialdemokratiet. Matache havde ikke de helt store forhåbninger om at blive valgt ind - selvom han har haft en kort karriere i regionsrådet i den nuværende periode som stedfortræder for Malene Busk - som den første i det nordjyske regionsråd med udenlandsk baggrund.

Narcis George Matache (forrest) og Niels Martin Sunesen, begge socialdermokrater, forventer ikke en plads i det nye regionsråd. Og den forventning kom til at holde stik. Men spændende er det alligevel at følge de personlige stemmer, efterhånden som de bliver hængt op på opslagstavlerne i regionsrådssalen. Foto: Henrik Louis

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.