Aquaplaning var årsagen til at tre mænd rutsjede af motorvejen
Lørdag skete der et mindre uheld på Frederikshavn-motorvejen i sydgående retning
Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:51
KLOKKERHOLM: Tre yngre mænd fik en rutsjetur og en tur på skadestuen, da deres bil lørdag formiddag røg af motorvejen.
Uheldet skete kort efter klokken 11.30 på motorvejen fra Frederikshavn til Aalborg - cirka en kilometer syd for afkørsel 15 Jyske Ås.
De tre personer rutsjer rundt på motorvejen, sandsynligvis på grund af aquaplaning og ender i grøften.
- De kan alle sammen komme ud af bilen ved egen hjælp, men er kørt til tjek på skadestuen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.
Uheldet betød, at det en overgang - mens der blev ryddet op - var nødvendigt for de øvrige bilister at sætte farten ned.
Der er kommet en del regn i Nordjylland det seneste døgn, og nogle steder kan der stå åbent vand på vejene, og det gælder derfor om at køre forsigtigt, de steder, hvor der kan ligge vand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.