Nordjyske mener: Arbejde mere? Glem det - arbejd bedre, bare spørg på hospital

- Der er alle mulige mennesker, der mener, at vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det.

Det vakte en vis opsigt, da statsminister Mette Frederiksen (S) for et par uger siden kom med denne udtalelse på en konference i København, Impact x Future of Denmark - lige inden befolkningen var ved at skulle tage afsked med store bededag som helligdag og dermed en fridag for mange.

Ifølge statsministeren har vi nemlig et "udfordringsbillede så markant, at der ikke er nogen vej uden om at gøre samfundskagen større".

Og det har et flertal i Folketinget - med 95 stemmer for og 68 imod - så på det seneste gjort deres til ved fra næste år at fjerne store bededag som helligdag.

Bag udtalelsen om at arbejde mere - og bestemt ikke mindre, sådan som nogle virksomheder har lagt op til - ligger en i virkeligheden meget gammeldags opfattelse af, hvad arbejde egentlig er for en størrelse.

Altså at der helt af sig selv produceres mere, alene fordi der bliver brugt flere timer på det.

Det er muligvis rigtigt, hvis man står ved en produktionsmaskine og tager en time mere (eller flere timer mere), så der bliver spyttet mere ud af det, som maskinen producerer.

Men en lang række jobfunktioner skaber ikke uden videre mere, bare fordi den arbejdende bruger flere timer på det.

På samme måde har den barske virkelighed jo med al uønskelig tydelighed afsløret, at danske skolebørn ikke uden videre lærer mere, bare fordi de tilbringer flere timer på skolen.

Eksperimentet med at holde eleverne på skolebænken i længere tid mislykkedes.

"Don't work harder, work smarter", lyder et amerikansk slagord - i en tid, hvor mange prøver at finde den helt rigtige såkaldte "work-life-balance", så man ikke lever med det ene overordnede formål at arbejde, men arbejder for at blive i stand til at leve.

At arbejdet ikke bare skal have kvantitet, men også kvalitet findes der et udmærket eksempel på, hentet på Aalborg Universitetshospital, hvor man på det seneste har endog særdeles gode erfaringer med at hente såkaldte ressourcepersoner ind.

Det drejer sig om pensionerede sygeplejersker, læger og andre med sundhedsfaglig baggrund, der gerne lige giver et nap med, når det gælder om at hjælpe og oplære yngre og mindre erfarne kolleger, uden at skulle indgå i stramme vagtplaner.

Netop meget stramme rammer har det seneste lange stykke tid samlet en del negativ opmærksomhed om sundhedsvæsenet, som blandt meget andet er plaget af et til tider uhyggeligt højt arbejdspres som følge af underbemanding.

Uhyrlige arbejdsforhold, hvor dét at gå på arbejde føles som at springe på en karrusel - for et vist antal timer senere at blive hvirvlet af den igen - har fået mange sygeplejersker til at forlade sundhedsvæsenet. Med endnu højere arbejdspres og endnu længe ventetider for patienter til følge.

Indtil videre har 71 personer søgt om at blive ressourcepersoner på Aalborg Universitetshospital, og 18 har udsigt til at blive ansat.

Det tillokkende ligger helt indlysende i væsentligt mere menneskelige arbejdsforhold og arbejdstider - ikke mindst udsigten til at kunne få lige nøjagtigt det antal arbejdstimer, den enkelte vil have, når det passer vedkommende.

Det lyder umiddelbart som luksus.

Men heller ikke sundhedspleje - måske især ikke sundhedspleje - har godt af at foregå i al hast med alt, hvad det kan afstedkomme af overilede beslutninger.