Bag de blå blink er næsten halvdelen utilfredse - nu peger pilen i én retning

Ledelsen.

Nordjyske har den seneste tid beskrevet, hvordan sygefraværet i det nordjyske akutberedskab er vokset til det højeste i regionen.

Samtidig er 45 procent af medarbejderne direkte utilfredse med arbejdsmiljøet.

Og problemerne skal der gøres noget ved, mener regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

- Jeg ser det som dybt problematisk, og noget som vi skal håndtere og tage meget alvorligt. Jeg vil være dybt bekymret, hvis vi ikke får rettet op på det her. Det er uholdbart i længden for en arbejdsplads, siger han til Nordjyske.

Stækket ledelse 

I øjeblikket er præhospital direktør Peter Larsen sygemeldt på ubestemt tid.

I stedet er enhedschef, Kenneth Lübcke, blevet konstitueret præhospital direktør.

Samtidig har Nordjyske afsløret, at den lægefaglige direktør, Martin Rostgaard-Knudsen, der er nummer to i hierarkiet, selv har bidraget til problemerne i Den Præhospitale Virksomhed.

En kvindelig medarbejder har klaget over direktørens opførsel til en julefrokost, hvor hun beskrev, hvordan han fastholdt og slikkede på hende.

En situation som førte til, at Martin Rostgaard-Knudsen fik en skriftlig advarsel.

Nordjyske har også beskrevet, hvordan Martin Rostgaard-Knudsen har brugt en del af sin arbejdstid som direktør på at køre lægebil og dermed scoret dobbeltløn.

En ordning, som stoppede kort efter, at det kom frem.

Alligevel har Mads Duedahl fortsat tillid til, at ledelsen kan få rettet op på det stigende sygefravær og det dårlige arbejdsmiljø.

- Det er altid ledelsens ansvar at få løst problemerne, og jeg har tiltro til, at ledelsen gør det. Men det er klart, at der er store problemer foran dem, siger han.

- Og så må vi jo som politikere løbende evaluere, om det går den rigtige vej.

Her vil politikerne blande sig

I den seneste trivselsundersøgelse svarer syv medarbejdere, at de har oplevet seksuel grænseoverskridende adfærd fra chefer eller kolleger i Den Præhospitale Virksomhed.

Kun én af dem gik til ledelsen med sin oplevelse, men vedkommende følte til gengæld ikke, at der blevet taget hånd om episoden.

Det samme gør sig gældende for den kvinde, som blev slikket på af den lægefaglige direktør til en julefrokost. Hun endte selv med en fyreseddel.

Derfor har Mads Duedahl og det øvrige regionsråd taget initiativ til, at forny regionens retningslinjerne for krænkelser.

- Alle skal kunne møde på arbejde uden at have ondt i maven over at være bekymrede for at blive krænket. Derfor ser vi på at få revideret vores retningslinjer.

Men før regionsrådsformanden er klar til at fortælle mere om, hvordan han mener de nye retningslinjer eventuelt skal se ud, vil han give medarbejderne mulighed for at komme med input og bidrage til udformningen.

- Nu har vi sat inddragende initiativer i gang, så vi kan diskutere de overordnede linjer for, hvordan vi håndterer krænkelsessager, siger han.

Ambulancen kommer

Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet, har omtalt situation med den dårlige trivsel som en tikkende bombe.

En bombe, der kan sprænge, hvis medarbejderne på stribe vælger at opsige deres arbejde i ambulancetjenesten.

- Jeg anerkender, der er udfordringer med arbejdsmiljøet, det er tydeligt for enhver. Men vi har ikke set en medarbejderflugt som sådan, siger Mads Duedahl og fortsætter:

- Men er der stadigvæk 45 procent, som synes, der er et dårligt arbejdsmiljø om et år, så har vi da en udfordring, for så vil det til sidst kunne medføre, at folk ikke har lyst til at være her.

Sker det, vil det selvsagt kunne mærkes hos borgerne, fordi regionen så ikke vil kunne bemande sine ambulancer.

Der er vi dog ikke endnu, forklarer Mads Duedahl.

- Når jeg hæver mig op i helikopterperspektiv, så ser jeg trivslen, som noget internt. Det, der påvirker borgerne, som f.eks. responstider lever vi op til. Og det er trods alt det vigtigste, at ambulancen kommer, når borgerne har allermest brug for den, siger han.

Benhårde prioriteringer

En tillidsmand i vagtcentralen har tidligere forklaret, at borgere må ligge og vente op mod 50 minutter på en ambulance, hvis de f.eks. brækker et lårben.

Det betyder, at borgerne i nogen tilfælde ringer flere gange til alarmcentralen, og det belaster systemet yderligere.

Men ifølge regionsrådsformanden ser det ud til, at regionen i det store hele, lever op til de krav, som blev stillet, i forbindelse med, at regionen hjemtog ambulancedriften.

Den første bil er fremme efter otte minutter og ambulancen kommer i gennemsnit efter ti minutter.

- Men vi prioriterer benhårdt i sundhedsvæsenet. Og der vil være dage, hvor det hele vælter. Det er forfærdeligt at ligge med et brækket lårben, men jeg vil hellere, at ambulancerne prioriterer dem, som har fået et hjertestop, siger Mads Duedahl.

- Vi overholder vores servicemål nogenlunde, og det kan vi være tilfredse med. Men i forhold til det indadvendte omkring trivsel og arbejdsmiljø, må vi konstatere, at der stadig er meget tilbage at ønske.

Ingen deadline

Han ønsker ikke at sætte en præcis dato for, hvornår trivselsproblemerne skal være løst i Den Præhospitale Virksomhed.

- For mig er det vigtigt, at ledelsen nu følger op og implementerer det, de mener, er det rigtige. Og så vil Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen følge udviklingen.

- Men det allervigtigste for mig er vores responstider. Kommer bilerne med blå blink til den tid, som vi forventer. Ændrer det sig, har vi en helt anden situation, siger Mads Duedahl.