Bange for test: Eleverne knækker og mistrives

Hvert femte barn finder nationale test angstprovokerende

Video Helle Madsen, Caspar Birk og Lars Teilmann
Anne Thomsen, der går i 9. klasse på Hedegårdsskolen i Brønderslev, er blandt de elever, der kan gå helt i baglås, når tiden er kommet til gennemførelsen af de nationale tests. Læs mere om Anne og klassekammeraterne på NORDJYSKE Plus. Foto: Mette Nielsen
Folkeskole 15. april 2018 11:49 - Opdateret 15. april 2018 12:07

NORDJYLLAND: Ny forskning viser, at en stor gruppe skolebørn har det dårligt med nationale test. Hvert femte skolebarn finder testene direkte ubehagelige.

- Man kan sige, at 20 procent, der oplever ubehag, ikke er noget problem, eller man kan sige, at det er et ret stort problem. Jeg mener det sidste, men der vil være politikere, som mener, at børnene bare bliver stærkere af at opleve ubehag ved test, siger professor Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet.

Han og professor emeritus Svend Kreiner skrev for nylig et åbent brev til undervisningsministeren, hvor de kaldte testene et dårligt pædagogisk redskab og et dårligt styringsredskab. Samtidig får testene børnene til "at konkurrere, blive kede af det og opleve, at de ikke slår til".

Læs mere under videoen

Anne

I serien "De unge knækker" har NORDJYSKE i de senere uger beskrevet, hvordan forskning fra Aalborg Universitet kobler reformer på undervisningsområdet sammen med børn og unges stigende mistrivsel.

De nationale test er en del af den testkultur, som medvirker til den dårlige mentale sundhed. Danmarks Lærerforening har en kritisk holdning til de nationale test.

- Det er et dårligt pædagogisk redskab for lærerne, det er utrolig tidskrævende, og det har været virkelig dyrt for samfundet at indføre dem. Og så lægger det et enormt pres på eleverne, siger næstformand Dorte Lange.

Læs meget mere på NORDJYSKE Plus om Anne Thomsen og de nationale tests.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...