Gas-læk er lukket: Vej er atter åben

En overgravet gasledning gav trafikale problemer

Beboelsesområde er spærret af midt i myldretiden. Foto: Peter Mørk

Beboelsesområde er spærret af midt i myldretiden. Foto: Peter Mørk

HOBRO:En gasledning i Hobro blev ved en fejl gravet over torsdag eftermiddag ved 14-tiden, da et arbejdshold var i gang med at grave fjernvarmerør ned.

Det fik Nordjyllands Beredskab til at afspærre Døstrupvej for gennemkørsel med bil, men der er nu blevet lukket for gassen - og åbnet for trafikken.

Det betyder, at forældre igen kan køre til børnehaven samt idrætshallen og skolen i området.

Skoleeleverne fik dog fri en halv time inden ledningen gik i stykker, så de blev ikke påvirket af områdets trafikale problemer.

Indsatsleder Casper Weisberg hos Nordjyllands Beredskab fortalte tidligere, at der ingen fare var i forbindelse med bruddet på gasledningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.