Bekymrende hårdt arbejdsmiljø

 <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Arkivfoto: Bo Lehm

21.8. bragte Nordjyske en artikel om manglende ambulancer i juli.

I artiklen kan man læse, at der fortsat er kontrol over servicemålene, og at man overholder de regler og rammer som er aftalt med regionsrådet, på trods af 12 pct. manglende ambulancer.

Følgende læserbrev er en anskuelse og bekymring over selv samme situation, anskuet fra et “redderperspektiv”:

Artiklen fortæller om 12 pct. manglende ambulancer, men glemmer at fortælle om den hverdag som redderne oplever og hvilken indflydelse den nuværende situation har. 

Den offentlige debat om regional ambulancedrift handler efterhånden mere om servicemål og økonomi, alt imens man glemmer de vitale elementer i konsekvenserne hos de ansatte.

For at forstå virkeligheden for de ansatte, er det vigtigt, at man ser på sammensætningen af driften for de regionale ambulancer.

I artiklen fremgår også mandskabsmanglen. 

Det betyder, at daglig drift er afhængig af ekstra arbejde. 

Sådan har det været siden 1.4. 2022, og det betyder i praksis, at de nordjyske ambulancer hver dag kun kan bemandes, hvis en stor del af de ansatte møder op i deres fritid. 

Det har de gjort i stor stil, og de har knoklet de sidste 16 måneder. 

Vi anslår, at der siden opstart har været op imod 3500 ekstra vagter af 12 timer.

Denne driftsmåde ser vi nu en af bagsiderne af. 

De mange ekstra vagter har slidt på kollegerne, og i perioder med f.eks. sommerferie, hvor de ansatte i deres vagtplan har mange vagter, og de resterende holder ferie, er der begrænset plads til ekstra arbejde. 

Derfor må dette også tillægges en del af årsagen til manglende ambulancer, men det må også forventes ud fra den driftsmæssig forståelse.

Når man drifter med afhængighed af ekstra arbejde, så er man uhyre følsom overfor perioder med feriebytninger, men også overfor sygdom, barsel mv.

Nuvel skyldes en del af situationen mandskabsmangel, men vi må også konstatere, at de politiske beslutninger har indvirkning. 

Det gælder f.eks. opstart af akutbilerne, på trods af den nuværende mandskabssituation, hvilket også ligger som tung sten på vægten over årsager til manglende ambulancer.

Sagens kerne er nu ikke årsagerne til manglende ambulancer, men mere konsekvenserne af disse, og måden at drifte på.

Vi, de ansatte, er bekymret for hinandens trivsel, vores hverdag og især arbejdsmiljøet. 

Vi er bekymret over et markant stigende sygefravær, samtidig med et øget arbejdspres i hverdagen. 

Når der i juli var 12 pct. færre ambulancer, så betyder det også, at redderne har været under væsentligt højere arbejdspres, i et i forvejen belastet arbejdsmiljø. 

Det bekymrer os, og vi er bekymret for konsekvenser af de næste måneders manglende ambulancerne.

Vi er ligeledes bekymret over den borgernære service. 

Vi er bekymret for at servicemål og nedskalering i antallet af daglige beredskaber vil medføre en langsigtet konsekvens, og vi mener ikke at besparelsen ved at acceptere fire daglige manglende ambulance, er rentabel langsigtet. 

Det har aldrig betalt sig at tisse i bukserne for at holde varmen.

Vores største bekymring er dog den borgernære service. 

Vi er bekymret for at den nylige eskalering i sygefravær, og de manglende ambulancer kun er “toppen af isbjerget”.

Det er på tide, at vi flytter fokus fra servicemål, økonomi etc., og i stedet fokuserer på at skabe et sundt og stabilt arbejdsmiljø. 

Det er den bedste og sikreste måde til at beskytte og sikre den borgernære tryghed og behandling.

Vi håber, at læserbrevet kan flytte fokus, og at der findes politikere i Region Nordjylland, der tør sætte hånden i den politiske hvepserede, som vores fag desværre efterhånden er blevet til.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.