Beredskab slukkede mindre brand: Teknikere kigger nærmere på lejlighed

Politiets teknikere skal undersøge den ubeboede ejendom, hvor der startede en brand tirsdag

En brand i Frederikshavn blev slukket uden større udfordringer.  <i>Arkiv: Nicolas Cho Meier</i>

En brand i Frederikshavn blev slukket uden større udfordringer.  Arkiv: Nicolas Cho Meier

FREDERIKSHAVN:Tirsdag omkring klokken 17.45 blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til en brand på Asylgade i Frederikshavn. 

Branden var opstået på gulvet i en bolig, som er ubeboet. Beredskabet fik hurtigt styr på branden, som ikke nåede at sprede sig. 

Det fortæller indsatsleder Dorthe Krogh. 

- Der var en brand i stueetagen, og den har vi været inde og slukke. Vi er på vej retur nu, og så har politiet taget over herfra. Der skal teknikere på, fordi lejligheden har stået ubeboet, siger hun. 

Politiet skal nu forsøge at få klarhed over, hvordan branden i lejligheden er startet. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.