Boller fra Nordthy trækkes tilbage: Uegnet som fødevare
Der er konstateret mug på undersiden af burgerbollerne, som nu bliver tilbagekaldt.

Det er pakker som denne, solgt i Netto-butikker over hele landet, der er uegnet som føde.
NORDJYLLAND:Bageriet Nordthy i Thisted tilbagekalder burgerboller af mærket Quickbury efter der er konstateret mug på undersiden af bollerne.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er for forekomst af skimmel, der gør bollerne uegnet som fødevare
Det drejer sig om burgerboller af navnet 'Mega Burger Buns', solgt i Netto-butikker i hele landet.
Det er pakker med stregkodenummeret 4028491401065, og "Bedst før dato" den 04.12.20, 11.12.20 og 12.12.20, og kun de med et Lot-/batch-nummer med endetal: "64".
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til den butik, hvor det er købt, eller at kassere bollerne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.