Bombetrussel

Falske bombetrusler mod to nordjyske gymnasier

Ordlyden var enkel og umulig at tage fejl af

Endnu to skoler har modtaget bombetrusler. Foto: Arkiv

Endnu to skoler har modtaget bombetrusler. Foto: Arkiv

DRONNINGLUND/VESTHIMMERLAND:Klokken lidt over syv torsdag morgen indrullede en mail til ledelsen på Dronninglund Gymnasium.

"Bombe placeret på Søndervangsvej".

Det fortæller skolens rektor Lars Jørgensen.

Det fik ledelsen på Dronninglund Gymnasium til at lukke eleverne udenfor skolen, imens et indsatshold på to mand gennemgik stedet. På samme tidspunkt fik ledelsen på Vesthimmerlands Gymnasium en trussel.

Nordjyllands Politi fandt ingen bombe på hverken det ene eller det andet gymnasium.

- Der er efter vores undersøgelser i dag intet, der tyder på, at der er tale om reelle trusler, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Poul Severinsen i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at politiets vurdering også sker på baggrund af den seneste tids grundløse trusler via AULA.

Politiet har indsamlet spor på de to gymnasier, og lige nu efterforsker man it-sporet af de afsendte e-mail.

Truslen kommer ikke til at påvirke elever og lærere yderligere, lyder det fra Dronninglund Gymnasium.

- Skolen kører nu på normal vis, siger Lars Jørgensen.

Bombetruslen er blot en i en lang række i løbet af den sidste måned.

Flere nordjyske skoler har de seneste uger modtaget falske bombetrusler via kommunikationssystemet Aula. Derudover modtog et andet gymnasium i Brønderslev sidste uge en bombetrussel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.