Regeringen taler nemlig en hel del om, at der kan følge arbejdspladser med anlæggene som en slags kompensation for de ulemper, der er for de lokale beboere omkring anlæggene. Men det er i høj grad usikkert, hvor mange arbejdspladser, der i virkeligheden er tale om.

Det siger Morten Dahlin til Jyllands-Posten - og den konklusion kommer ikke bag på partifællen Mikael Klitgaard, der er borgmester i Brønderslev Kommune.

Ingen arbejdspladser i solceller på en mark

I kommunen er der afsat plads til to energiparker i regeringens planer, og planlægningen bag dem er ikke baseret på et eller andet løst løfte om flere arbejdspladser lokalt, siger borgmesteren.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der ikke er arbejdspladser i for eksempel solceller på en mark. Det er en lidt mærkelig tanke.

- Der er nogle af anlæggene, der kan give flere arbejdspladser end andre. For eksempel arbejder vi med et Power2X-anlæg syd for Brønderslev, hvor der skal bruges et ret stort antal arbejdspladser. Der nævnes et tal på 100 arbejdspladser i et samlet projekt med biogas, Power2X, solceller  og vindmøller, siger Mikael Klitgaard.

Steder hvor vi absolut ikke skal sige ja

Men han understreger, at han hellere vil snakke om energiparkerne som noget, der er tænkt ind i en helhed, der går fra det overordnede nationale til det lokale frem for at fokusere på, om det enkelte projekt måske kan give et antal arbejdspladser her eller der.

- Der er steder, hvor det generer folk, og hvor vi absolut ikke skal sige ja. Der er også steder, hvor det generer meget lidt, og der kan vi godt gå ind og for eksempel tage noget lavbundsjord ud af drift, fordi det er et ønske, og så planlægge i samarbejde med både naboer, lodsejere og borgere i kommunen, siger Mikael Klitgaard.

Derfor skal der også tænkes andre elementer ind i den samlede plan for landets energiforsyning end energiparkerne. Det skal være et samlet hele.

- Vi skal have flere vindmøller på havet, der skal solceller op på tagene af industribygningerne. Også kommunens, men dér er noget lovgivning, vi skal have kigget på; vi skal have lidt af det hele men ikke for meget af noget, siger Mikael Klitgaard.

Professor: Mere fokus på lagring af energi

Problemstillingen med kæmpe arealer, der er fyldt med solceller, der kan give refleksioner og i det hele taget tager toppen af oplevelsen af det åbne land for dem, der bor tæt på, går måske i sig selv, som markedet for elektricitet er nu. Investorernes interesse for store solcelleparker er kølet noget af i forhold til, hvor det var for måske tre år siden. I en grad, så Brønderslev Kommune også kan mærke det.

- Dem, der var varme på det for et par år siden, de tager det meget roligt nu. Økonomien er ikke så god, som den så ud til dengang, siger Mikael Klitgaard.

Det stemmer også meget godt overens med vurderingen fra eksperthold. Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og mener, at markedet er ved at være mættet, samt at regeringen bør skrue lidt ned for tempoet med at opføre anlæg, der producerer vedvarende energi (VE). Det er ifølge professoren urealistisk at tro, at der skal være fire gange så meget VE fra anlæg på land i det danske elnet i 2030, som der er i dag, hvilket ellers er ambitionen.

Det vil give en masse overskud, fordi behovet ikke er der, når der produceres på en sommerdag, hvor vinden også blæser. Så Brian Vad Mathiesen forestiller sig, at en fordobling frem mod 2040 er realistisk, og det giver meget mere tid til at opføre anlæggene.

Han har også tidligere opfordret til et større fokus på lagring af energi, så man kan gemme for eksempel solcellernes overskudsstrøm til aften og nat frem for at producere så meget, at prisen i nuet ender med at blive negativ og producenterne skal betale for at komme af med strømmen.