Borgmesteren ærgrer sig over, at regeringen vil bremse Aalborgs vækst som studieby

Thomas Kastrup-Larsen er dog sikker på, at Aalborg har styrken til at modstå en decentralisering, som kan være forbigående

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen ser er tæt sammenhæng mellem stigningen i antallet af studerende på Aalborg Universitet og byens udvikling - og ærgrer sig derfor over, at regeringen vil skære antallet ned. Foto: Peter Broen

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen ser er tæt sammenhæng mellem stigningen i antallet af studerende på Aalborg Universitet og byens udvikling - og ærgrer sig derfor over, at regeringen vil skære antallet ned. Foto: Peter Broen

Regeringen lægger op til at landets fire største byer skal afgive studiepladser for at andre mindre byer kan få flere studerende. Det gælder altså også Aalborg, som i mange år har haft som motor at udvikle sig som studieby. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) er da heller ikke begejstret.

- Jeg har det lidt dobbelt med udspillet, for vi arbejdet meget seriøst og længe med at få Aalborg til at vokse som uddannelsesby, og det er jo lykkedes, konstaterer han og peger på, at Aalborg Universitet "har fordoblet sin størrelse på 10 år".

- Nu er der så lagt op til, at vi skal ned i størrelse, og det bliver vi så nødt til at forholde os til, siger Thomas Kastrup-Larsen - uden at lyde opgivende.

Ingen katastrofe

- Isoleret set er det ikke en katastrofe for Aalborg, mener borgmesteren og henviser til, at Aalborg Universitet har "puslet med at neddimensionere blandt andet nogle af de humanistiske uddannelser" for at imødegå stigende ledighed blandt nyuddannede.

- Så jeg tror, at noget af det var kommet under alle omstændigheder for at få en større balance mellem udbud og efterspørgsel i forhold til uddannede unge, siger Thomas Kastrup-Larsen, hvis kritik af partifællernes udspil også er afdæmpet af, at Aalborg generelt oplever vækst.

- Sidste år blev vi 2500 flere, så hvis det her betyder, at vi kun bliver 2100 flere, så går det nok, siger han og glæder sig på Hjørrings vegne over udsigten til at få en tandlægeuddannelse.

- Det er en styrkelse af uddannelsesudbuddet i Nordjylland, og det, synes jeg, er positivt, siger Thomas Kastrup-Larsen, som også ser perspektiver i, at man måske kan løse rekrutteringsproblemer til de såkaldte velfærdsuddannelser ved at lægge dem ud i mindre byer.

Godt for de små

Samtidig peger han på, at omegnskommuner har nydt godt af, at uddannelsesinstitutionerne i Aalborg har tiltrukket mange unge, som efter studietiden har bosat sig i især Jammerbugt, Brønderslev og Rebild Kommuner.

Det betyder dog ikke, at Thomas Kastrup-Larsen har opgivet at styrke Aalborg - heller ikke som uddannelsesby. Han forsøger at få regeringen til at gøre op med, at hovedstadsuniversiteter pr tradition får flere basisforskningsmidler end eksempelvis Aalborg, og han har ikke tænkt sig at lade regeringsudspillet være en bremse for den førnævnte motor.

- Jeg vil arbejde stenhårdt for, at Aalborg er et fedt sted at studere, for det betyder rigtigt, rigtigt meget for Aalborg og Nordjylland, at at vi har en stærk uddannelsesby i Aalborg, siger han, som selv kom til byen som studerende i 1992.

- Dengang var Aalborg en hel anden by, siger Thomas Kastrup-Larsen, der beskriver en stærk uddannelsesby, som at man "har et godt boligudbud, en række kulturtilbud og i det hele taget sørge for, at der er steder, hvor unge kan komme hinanden ved og skabe gode fællesskaber, netværker og studiemiljøer.

Han har dog også selv oplevet, at der er tæt sammenhæng mellem stigningen i antallet af studerende og byens udvikling.

Hvem kender fremtiden?

Borgmesteren kan i øvrigt stå med et helt konkret problem, hvis regeringens udspil gennemføres. Aalborg har gennem årene satset på at bygge ungdomsboliger til at huse det stadig stigende antal studerende, men har allerede her under coronatiden oplevet, hvad Thomas Kastrup-Larsen kalder "lidt tomgang, fordi mange studerende er flyttet hjem til mor og far".

- Og skal 10 procent af de studerende på Aalborg Universitet ud, så bliver vi nødt til at forholde os til, hvordan vi kan håndtere det, siger han og tilføjer:

- Men jeg tror, man skal se det her i langsigtet perspektiv, nu er der lagt op til, at noget skal være lidt mindre, men hvem ved, hvad der sker på området om to-tre-fire år?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.