Coronavirus

Brostrøm efter lav smitte: Relevant at diskutere mundbind

Når partierne onsdag mødes til nye forhandlinger om restriktioner, og her forventer Søren Brostrøm, at mundbind vil blive debatteret

Arkivfoto.

Arkivfoto.

KØBENHAVN:Ifølge Sundhedsstyrens direktør, Søren Brostrøm, er tiden inde til at overveje brugen af mundbind. Det siger han til TV 2.

Det skyldes, at der er lav smitte i samfundet, få personer er indlagt, og at flere efterhånden er vaccineret mod covid-19.

- Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge, siger han, til mediet uden at komme med et konkret tidspunkt.

Siden slutningen af august har der skullet bruges mundbind, når man rejser med den kollektive transport i Danmark.

Siden er kravet blandt andet blev udvidet til at gælde i butikker, og når man er indendørs på restauranter, hvilket stadig gælder.

Men det kan altså ifølge Søren Brostrøm nu være relevant at diskutere brugen.

I USA blev anbefalingerne om brugen af mundbind lempet i midten af maj, så det nu kan droppes langt de fleste steder - både uden- og indendørs.

Det skete, da omkring 35 procent af befolkningen var vaccineret mod covid-19.

Cirka fire ud af ti danskere har fået mindst et vaccinestik, efter at de første dansker fik den første dose 27. december. Snart har hver fjerde - lige nu 23,2 procent - fået begge vaccinestik og er dermed færdigvaccinerede.

Onsdag mødes partierne bag aftalen om genåbning for at forhandle om en yderligere lempelse af restriktionerne.

22. marts indgik langt de fleste af Folketingets partier en aftale om, at samfundet skulle genåbne i flere etaper. Nu skal de altså mødes for at forhandle om en yderligere genåbning.

Her siger Søren Brostrøm til TV 2, at han forventer, at blandt andet mundbind vil blive debatteret. Han vil dog ikke erklære pandemien for overstået endnu:

- Vi har stadig en epidemi i Danmark, der potentielt kan blusse op, og vi kan frygte lokale udbrud, som vi har set i Aalborg, siger han til mediet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.