Nordjyderne glemmer særlig finte, når sygdommen rammer

Det er et scenarie, de færreste af os orker at bruge ret meget tid på - men der er en risiko for, at sommerferien bliver kapret af sygdom.

Så i stedet for at slappe af hjemme i haven eller rejse ud i verden, ender du med at ligge under dynen eller - værre endnu - på en hospitalsstue.

Og har du så bare "spildt" din ferie på at være syg? Eller er du berettiget til erstatningsferie?

Det kommer ifølge Henriette Skat Nedergaard, som er faglig medarbejder ved FOA Nordjylland, an på dit sygdomsforløb og din overenskomst. Og om du er offentligt eller privat ansat.

Men der er uanset hvad nogle vigtige ting at huske - og særligt én, som folk har det med at glemme.

- For det første skal du melde dig syg til din arbejdsgiver på din første sygedag. Også selv om du holder ferie. Det plejer folk at være gode til, men det kniber lidt mere med også at ringe til sin læge og få lavet en lægeerklæring, siger Henriette Skat Nedergaard.

Fem karensdage

Om der bliver brug for lægeerklæringen eller ej, afhænger af din arbejdsgiver. Men pengene kan være godt givet ud.

- Hvis din sygdom varer mere end fem dage, er du berettiget til erstatningsferie. De fem dage er karensdage, som man ikke kan få erstattet, men er du syg i for eksempel syv dage, kan du få to dage erstattet, siger Henriette Skat Nedergaard fra FOA Nordjylland.

Hvis du bliver ramt af sygdom under ferien

Du skal melde dig syg, første dag du er syg – de første fem dage er karensdage, som du ikke kan få erstattet.

Det kan være en god idé at sikre dig dokumentation for, at du har meldt dig syg. Det kan du gøre ved at bekræfte din sygemelding på mail, hvis du har meldt dig syg på telefon.

Du skal kunne dokumentere, at du er syg for eksempel med en lægeerklæring eller dokumentation for hospitalsindlæggelse – også selvom din leder ikke beder om det.

Du skal selv betale for dokumentationen.

Hvis du raskmelder dig overfor din arbejdsgiver, inden den planlagte ferie er slut, skal du som udgangspunkt møde på arbejde, men du har også ret til at holde resten af ferien i forlængelse af din raskmelding. Du giver din arbejdsgiver besked om, hvad du vælger, når du melder dig rask.

Bliver du ikke raskmeldt, så du har mulighed for at holde erstatningsferien på et andet tidspunkt i ferieafholdelsesperioden, får du overført erstatningsferien til efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Kilde: FOA Nordjylland

Hun fortæller, at de fem karensdage gælder i et år, så er man så uheldig både at være syg i sin sommerferie og igen i sin efterårsferie, kan man få alle sine sygedage i efterårsferien erstattet.

Karensdagene kan også være fordelt over flere ferieperioder - så hvis du syg tre dage i påskeferien og seks i sommerferien, er du berettiget til fire erstatningsdage.

- Men her gælder det selvfølgelig igen, at man skal sygemelde sig og kontakte sin læge, siger Henriette Skat Nedergaard.

Det gælder i øvrigt, uanset om man er i ind- eller udland.

Børns sygdom udløser ingenting

Reglerne er knap så kringlede, hvis du bliver syg i dagene op til din ferie, og sygdommen fortsætter ind i ferien.

Her kan du vælge at udskyde resten af din ferie og i stedet møde på arbejde, når du er raskmeldt igen. Og så kan du få erstatningsferie for de feriedage, hvor du var syg.

Hvis du er syg, når ferien begynder

Du sygemelder dig efter de regler, der gælder på din arbejdsplads.

Du kan vælge at aflyse din ferie og holde den på et andet tidspunkt.

Hvis du har valgt at aflyse din ferie, genoptager du arbejdet, når du melder dig rask igen.

Du behøver ikke indhente en lægeerklæring, medmindre din arbejdsgiver beder om det. I så fald skal arbejdsgiver betale.

Du skal sørge for at holde din erstatningsferie i samme ferieår efter de almindelige regler for ferie.

Kilde: FOA Nordjylland

Omvendt er der ikke meget at hente, hvis børnene bliver syge, mens du holder ferie.

- Nej, der er ikke på den måde barnets første og anden sygedag, man lige kan blive godtgjort for. Og er det så alvorligt, at barnet bliver indlagt, er det et helt andet regelsæt, man skal kigge i, siger Henriette Skat Nedergaard.

Her råder hun til, at du tager fat i din a-kasse og sin fagforening for sammen med dem at finde ud af, hvordan du som forælder er stillet.