Budolfi Plads: Det skulle være så godt, og så blev det faktisk halvt skidt

AALBORG:Området omkring Budolfi Kirke går tilbage til både middelalderens og vikingetidens Aalborg. Gennem tiden har det dog haft en omtumlet tilværelse, i de senere år som parkeringsplads oven på et supermarked og en parkeringskælder. Arkitekterne bag den nye bebyggelse Budolfi Plads har således været på en vanskelig opgave. Bebyggelsen skal jo hele et gammelt sår i byen.

Desværre lykkes det kun delvist. Lad os begynde med det, der er lykkedes.

Sådan møder man pladsen, når man går ad Algade. Den nye bebyggelse falder godt ind i det eksisterende, når man ser på dens højde og stil i forhold til det omkringliggende byggeri. Foto: Lars Brorson Fich

Arkitektur i Nordjylland

NORDJYSKE har inviteret fagfolk til at anmelde nogle af de nye byggerier, havnefronter, parker og bykvarterer, der i disse år skyder op i Nordjylland.

Vi tager meget gerne imod kommentarer og debatindlæg på anmeldelserne. Send dem til bs90@nordjyske.dk.

VIS MERE

Den nye bebyggelse passer fint sammen med den eksisterende bebyggelse langs Vingårdsgade og den gade, der hedder Budolfi Plads. Vingårdsgade fremstår pludselig som et anderledes velstruktureret gaderum. Den nye bebyggelse bidrager således til at få ryddet op og få skabt en helhed i området.

Endnu vigtigere er selvfølgelig, hvordan bebyggelsen forholder sig til Budolfi Kirke. Det er en vanskelig opgave, fordi kirken på trods af sin status som domkirke reelt ikke er meget større end en forvokset landsbykirke. Man kunne frygte, at den ret monumentale nye bebyggelse ville komme til at understrege kirkens lidenhed. På forunderlig vis er det imidlertid lykkedes at fremhæve kirken som omdrejningspunkt for hele området. Dette skyldes to forhold.

For det første er den del af den nye bebyggelse, der ligger nærmest kirken – den nye cafébygning, holdt i et størrelsesforhold, der både med hensyn til højde og drøjde matcher kirken.

Artiklen fortsætter efter billederne.

På forunderlig vis er det lykkedes at fremhæve kirken som omdrejningspunkt for hele området. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

For det andet ligger den nye plads så højt, at noget af højden tages af facaderne på den nye bebyggelse omkring pladsen - facaderne på de nye bygninger omkring pladsen er langt fra så høje mod pladsen, som de er mod de omkringliggende gader.

Det er imidlertid også her, det begynder at gå galt. For at en plads skal fungere godt, er det vigtigt, at det er et sted, man naturligt færdes. Derfor er det vigtigt, at en plads indbyder til, at man skyder genvej over den, som man for eksempel gør på C.W. Obels Plads eller Mølle Plads. Hvis en plads udgør en ’død ende’, kommer man der kun, hvis man har et decideret ærinde der – specielt hvis den som her kræver, at man går det meste af en etage op fra Algade-niveauet for at komme til pladsen.

Hvis man gerne vil skabe liv og aktivitet på en plads, er det derfor vigtigt, at det er attraktivt for fodgængere at lægge vejen over pladsen. Det er ikke mindst vigtigt for cafeer og butikker, der er afhængige af ’strøgkunder’ for at kunne overleve. Hvor mange vil mon naturligt lægge vejen forbi de butikslokaler, der ligger oppe på pladsen, når først nyhedens interesse har lagt sig?

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Her er det et problem, at den nye plads ligger meget højt i forhold til Vingårdsgade. Hvis man kommer ad Vingårdsgade fra Vesterbro eller Boulevarden, virker det mærkeligt, at man skal gå meget højt op for at komme op på pladsen, for derefter at skulle gå en etage ned igen for at komme til Algade eller Budolfi.

Det bliver ikke bedre af den måde, adgangen fra Vingårdsgade til pladsen er udformet på.

Kommer man fra Vesterbro enden, er adgangen til pladsen en galvaniseret ståltrappe, der mildest talt virker sølle i betragtning af, at den er adgang til et af byens vigtigste byrum. Parkerer man på ’den gamle rutebilstation’ eller står af bussen ved Gåsepigen, er det mit gæt, at de fleste vil vælge at gå ad Gravensgade eller Tiendeladen i stedet for over pladsen.

Adgangen til pladsen fra Vesterbro-enden af Vingårdsgade er en galvaniseret ståltrappe, der mildest talt virker sølle i betragtning af, at den er adgang til et af byens vigtigste byrum. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Meget bedre er det ikke, hvis man kommer ad Vingårdsgade fra Boulevarden. Her er adgangen en kombination af et rampeanlæg og en trappe. Desværre er specielt trappen udført, så den ikke er særlig behagelig at gå på, især hvor den krydser rampeanlægget.

Oppe på selve pladsen er bebyggelsen omkring pladsen vel udført og harmonisk. Den nye bebyggelse er varieret i højde for at tilpasse sig den eksisterende bebyggelse omkring pladsen. Det lykkes dog ikke helt i forhold til Hack Kampmanns smukke posthus fra 1910, der bliver lidt klemt af, at den nye bebyggelse er lige så høj som tårnet på Hack Kampmanns bygning.

Det nærmer sig dog det groteske, når en stor monumental port, der signalerer adgang til noget tilsvarende monumentalt og storslået, åbner sig ud til en lidt trist parkeringsplads tilhørende Danske Bank.

Hack Kampmann, der står bag posthusbygningen, var en af sin tids fineste arkitekter og har stået bag mange af statens bygninger. Skal man tale om Aalborg som arkitekturby, indgår posthuset og toldbygningen af Hack Kampmann som vigtige bygningsværker på linje med Kunsten (Alvar Aalto) og Utzon Center. Derfor er det ærgerligt, at den virker klemt op af de nye byggerier. Foto Lars Brorson Fich

Porten er så monumental, at hvis man er turist – altså en der ikke kender byen i forvejen og beser Budolfi Plads, vil tro, at der ligger noget spændende og monumentalt på den anden side af den store port, og så bliver man slemt skuffet. Foto Lars Brorson Fich

Endnu et kapitel er føjet til historien om Budolfi Plads. Det er utvivlsomt et fremskridt, men flere forhold kan få én til at tvivle på, hvor godt pladsen kommer til at fungere. Der var en chance for at få rådet bod på de seneste 100 års maltraktering af området. Desværre er man ikke nået helt i mål med den løsning, der nu står i beton og mursten.

Budolfi Plads er tegnet af Kjaer & Richter og byMUNCH, by- og landskabsdesign.

Mere om anmelderen

Lars Brorson Fich er lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU. Har arbejdet 24 år som praktiserende arkitekt, heraf 10 år som partner i en tegnestue.

VIS MERE

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next