Debat

BUPL: Politikerne lovede bedre normeringer til valget, men forringer nu vilkårene markant

- Hvis forslaget gennemføres, kommer det til at betyde, at for eksempel vuggestuen Sydvesten får en normeringsforringelse på 53 timer per uge, lyder det i debatindlægget.
- Hvis forslaget gennemføres, kommer det til at betyde, at for eksempel vuggestuen Sydvesten får en normeringsforringelse på 53 timer per uge, lyder det i debatindlægget. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde 3. marts i Aalborg ligger der et forslag om kæmpe normeringsforringelser for de mindste børn i kommunens vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

Det til trods for løfterne fra kandidaterne i valgkampen og til trods for at Aalborg Kommune har fået 62,4 millioner kroner til normeringsforbedringer jævnfør "Lov om minimumsnormering i vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner" og takstnedsættelse.

Fra august 2026 og fremover foreslås den vildeste normeringsforringelse. Det foreslås at Aalborg Kommunes daginstitutioner og dermed forholdene for de mindste børn i kommunen skal skrabe bunden for minimumsnormering med vilde normeringsforringelser som konsekvens.

Hvis forslaget gennemføres, kommer det til at betyde, at for eksempel vuggestuen Sydvesten får en normeringsforringelse på 53 timer per uge, og børnehaven Karolinelund får en normeringsforringelse på 9 timer per uge. Det er så langt fra, hvad vi hørte byrådskandidater og nu valgte byrådsmedlemmer udtale i efterårets kommunalvalgkamp.

Under al kritik

Samtidig foreslår forvaltningen, at 23 millioner kroner af de penge, Aalborg Kommune har fået til minimumsnormering i vuggestuer og børnehaver, i 2026 skal finansiere det organisatoriske og økonomiske kaos, der hersker på dagplejeområdet.

Det er under al kritik, at de mindste børn i vuggestuer og børnehaver (igen) skal betale med dårlige normeringer og vilkår. De penge der er udmøntet til kommunerne pr. 1. januar 2026, er ikke til dagplejen, men til normeringer i daginstitutionerne, de kommunale og private.

Vi forventer, at de ny- og genvalgte politikere viser, at alle de gode ord, intentioner og argumenter for at forbedre de mindste børns hverdag i daginstitutionerne ikke bare var ord uden indhold i en valgkamp.

Vi forventer derfor, at udvalget hælder forvaltningens angreb på daginstitutionernes normering og vilkårene for de mindste børn i kommunen, ned af brættet, og ikke indstiller den vildeste normeringsforringelse til byrådet på et område, hvor praksisnormeringsopgørelsen viser, at der er langt til noget, der bare ligner gode (minimums)normeringer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden