Trafikuheld

Bus forulykket: Efterskoleelever fra Aalborg blev kvæstet

Bus med elever fra Aalborg Efterskole kørte i soloulykke i grøften ved Hasselager nær Aarhus

Arkivfoto

Arkivfoto

AARHUS:En bus med elever fra Aalborg Efterskole er onsdag formiddag forulykket på Hovedvejen ved Hasselager. Det bekræfter efterskolen på dens Facebook-side.

- Der er tale om et solouheld, hvor bussen forulykker, kører i grøften og lægger sig på siden. Der er ikke andre parter involveret, men vi kan foreløbig ikke sige, hvad der præcis er årsagen til uheldet. Det ved vi ikke, lyder det fra Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.

Han oplyser, at der er 10 lettere tilskadekomne - fire er blevet kørt på Aarhus Universitetshospital, andre blev behandlet på stedet. Der var i alt 51 personer i bussen, da uheldet skete.

- Men heldigvis er der ingen, der er kommet alvorligt til skade, siger Jacob Christiansen.

I et tweet skriver Østjyllands Politi, at bussen var på vej til et idrætsstævne i Odder med efterskoleelever fra Aalborg. Fire elever skulle være bragt til skadestuen med lettere skader - og forældrene skulle være underrettet af efterskolen.

Årsagen til uheldet afventer tekniske undersøgelser.

Et øjenvidne har til eb.dk sagt, at alle bussens vinduer var smadrede, og at der var syv-otte ambulancer på stedet umiddelbart efter uheldet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst