Fællesskab

Corona er noget skidt: Alligevel oplever jeg nogle af Coronaens konsekvenser som en gave, skriver folkeskolelærer

Effekten af kortere skoledage, færre i klasserne og mange lærere, der følte en større frihed, fordi læringsmål og test fyldte tilpas lidt, bør ikke gå i glemmebogen

Klummeskribenten ønsker, at politikerne på Christiansborg vil tage ved lære af de - trods alt også - positive effekter, coronaen har haft i skolerne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klummeskribenten ønsker, at politikerne på Christiansborg vil tage ved lære af de - trods alt også - positive effekter, coronaen har haft i skolerne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

KLUMME:Lad mig slå det fast: Corona er noget skidt! Jeg er helt med på virussets alvor og hvilke konsekvenser, det har haft menneskeligt og økonomisk her i landet for både private mennesker, virksomheder og det offentlige. Alligevel oplever jeg nogle af Coronaens konsekvenser som en gave. Jeg blev nemlig kylet ud af hamsterhjulet og efter at være landet på benene igen, fik jeg en oplevelse af, at ting faktisk godt kan være anderledes. Både i privatlivet, men også som lærer i folkeskolen.

Mange andre fik i foråret også øjnene op for, at Corona-restriktionernes konsekvenser i skolen havde en række fordele for såvel børn som lærere. I daglig tale kalder mange det Coronaskolen, og så ved vi, hvad vi snakker om: kortere skoledage, færre i klasserne, en hel masse håndvask og mange lærere, der følte en større frihed, fordi læringsmål og test fyldte tilpas lidt.

Til årets Sorø-møde her i september fortalte Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, at han havde kaldt det ”Coronaskolen”, men at han var blev gjort opmærksom på, at det kunne hentyde til en syg skole. Derfor omtaler han det nu ”forårets skole”. Det gør han selvfølgelig, fordi det kalendermæssigt skete i foråret, men foråret kan også symbolisere liv, lys og en ny start.

Sidste skoleår havde jeg en 6. klasse. En af klassens piger, Tilde, havde ofte svært ved at holde fokus på undervisningen efter kl. 13.30. Hun var ikke den eneste, men måske den det var mest tydeligt hos. Efter kl. 13.30 var Tilde træt, og hun glædede sig uden tvivl til at komme hjem og gøre ting, hun havde lyst til.

På en god dag betød trætheden hos Tilde, at hun bare ikke fik lavet mere og sad og stirrede opgivende ud i luften. På andre dage betød det uro og konflikter med klassekammerater og lærere.

Da min 6. klasse endelig kom tilbage på skolen igen efter mange uger med hjemmeskole, var det nødundervisning, de kom tilbage til. Det betød, at skoledagen kun var til kl. 13, og at der var to lærere i klassen i en del af timerne. I den periode oplevede lærerne, at Tilde virkelig tog fra i undervisningen. Hun havde overskud til at fokusere på undervisningen, og hun var meget aktiv. Konfliktniveauet omkring hende var stort set ikke længere eksisterende.

Tilde er mit billede på de historier, vi har hørt mange af i løbet af foråret. Både forældre og andre lærere har i medierne fortalt om børn, der ”fik skuldrene ned” i denne periode. Børn, der kunne honorere skolens formelle krav langt nemmere end normalt. Det resulterede i mere engagerede elever og langt færre konflikter på skolerne generelt.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil hørte også om de gode erfaringer, så hun udtalte før sommerferien, at hun nu også så muligheder i, at børnene fik færre timer på skolen. Undervisningsministeren har ellers stået enormt stejlt på at bevare folkeskolens lange skoledage. Og folkeskolen har lange dage - faktisk langt over gennemsnittet for OECD-landene.

Forårets gode erfaringer var i tråd med den afsluttende evaluering af skolereformen, der i januar viste resultatet af den lange skoledag: hverken øget læring eller bedre trivsel. Man skulle altså tro, at beslutningen var nem at træffe og argumentere for. På trods af det har undervisningsministeren i august præciseret, at skoledagen ikke skal gøre kortere ...

Her efter sommerferien er Tilde og resten af skolens børn tilbage til mere normale tilstande, som nemt kan forveksles med tiden før Corona. Der vaskes stadig meget hænder og holdes afstand så vidt muligt, men de lange skoledage er tilbage. Det samme er normeringen med én lærer til én klasse i stort set alle timer. Hvordan tror du, det går med Tilde?

Jeg håber, de mange positive erfaringer fra foråret ikke går i glemmebogen, men bruges til at give kommuner og skoler mulighed for, at børnene får en kortere skoledag med to lærere i klassen i mange timer. Vi ved jo nu, at det skaber et bedre miljø for læring og trivsel. Og vi ved, at Folkeskolereformen med de lange skoledage ikke virker. Lad os derfor tage de positive erfaringer med os fra foråret, hvor det nok viste sig, at folkeskolen var mere sund, end den havde været i mange år.

Lad os derfor kalde den ”Forårets skole” og håbe, at politikerne på Christiansborg handler på det nu. Tilde og mange andre børn i folkeskolen har brug for det.

Betina Hollen Toftiing. Foto: Mette Nielsen

Betina Hollen Toftiing. Foto: Mette Nielsen

Betina Hollen Tofting

Betina Hollen Tofting er folkeskolelærer på Hedegårdsskolen i Brønderslev. Hun er bosat i Brønderslev med sin mand og deres tre børn på 10, 13 og 15 år. Hun har ud over lærer­uddannelsen en diplomuddannelse i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde og har tid­ligere arbejdet på en specialskole. Nu er folkeskolen hendes arbejdsplads, og det hun brænder for at skrive om. Betina er valgt ind i Midtvendsyssels Lærerkreds. Klummen er udelukkende udtryk for hendes egne personlige holdninger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.