Corona-pandemien skal bekæmpes globalt. Ellers banker sygdommen på igen og igen

Den nye Omikron-variant viser, at det er nødvendigt at få vaccination og overvågning bredt videre ud, ellers kan virus blive ved med at give problemer

Er man ikke ligefrem velbevandret i det græske alfabet, har man i denne uge fået mulighed for at udvide sin horisont.

”Omikron” er blevet en del af vores ordforråd. Desværre er baggrunden alvorlig.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) navngiver nemlig de forskellige corona-varianter ud fra bogstaver i det græske alfabet. Delta-varianten har vi eksempelvis kendt længe, men nu er der altså kommet en ny til, som benævnes Omikron.

Udgangspunktet for smitten med Omikron-varianten er Sydafrika. På nuværende tidspunkt er der en del usikkerhed forbundet med denne corona-udgave, men det bekymrer, at den har markant flere mutationer end tidligere varianter. Efter sigende skulle den være ekstremt smitsom. Samtidig er der usikkerhed om, hvordan de eksisterende vacciner virker i forhold til Omikron. Til gengæld betegnes sygdomsforløbet foreløbigt som relativt mildt.

Uvisheden har hævet alarmberedskabet flere steder i verden. Flytrafikken ind og ud af Sydafrika begrænses, og der håndhæves restriktioner for mennesker, der kan være eller er under mistanke for at være smittet eller for at være mulige bærere af Omikron-varianten.

Vi har set tiltagene for at holde smitten fra døren før. Vi har set, hvor umulig den manøvre er i en globaliseret verden, hvor rejselysten er stor. Og der meldes da også allerede om smittetilfælde herhjemme. Så det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før Omikron-varianten er den dominerende - også i Danmark.

Den seneste udvikling viser desværre, at tiden med corona så langt fra er forbi. Og hvad værre er, så minder den os om, at vores tilgang til at bekæmpe sygdommen fortsat mangler det globale sigte, der netop skal til for at vinde en armlægning med en pandemi. Som professor i global sundhed, Flemming Konradsen, siger til Politiken:

»Når virus cirkulerer i en meget stor befolkningsgruppe uden rigtig mulighed for at bremse eller overvåge den, så stiger risikoen for, at der opstår nye betydningsfulde mutationer. Derfor nytter det ikke noget kun at tænke på sit eget land, eller EU eller sin egen region. Pandemien er et globalt problem, som skal løses globalt. Med vacciner, samarbejde, opbygning af robuste sundhedssystemer, informationsdeling og meget mere. Det er, som om vores politikere stadigvæk ikke rigtig forstår det.«

Altså: Det hjælper ikke optimalt at sikre sig selv, hvis virus kan boltre sig andre steder og mutere og vende tilbage i former, vaccinen ikke kan klare. Så vil sygdommen banke på igen og igen - og hvem ved, måske pludselig i en mere alvorlig udgave.

Via WHO skal de rige lande med adgang til mange vaccinedoser derfor gøre en ekstra indsats for at øge fordelingen og udrulningen af vacciner i fattigere dele af verden. At hjælpe andre er i dette tilfælde for alvor hjælp til selvhjælp.