En massiv kvælstofforurening af Thisted Bredning har gennem årtier fået lov at fortsætte uden at nogen har grebet ind og stoppet det. Konsekvenserne har ellers været tydelige nok, når et kraftigt og dræbende iltsvind år efter år har ramt det lille havområde mellem Thy og Mors.

Fisk, dyr og planter på havbunden har lidt kvælningsdøden, og de årlige iltsvind har mange steder efterladt en øde havbund af dybt blødt, kulsort mudder af råddenskab.

Et hvidt lag af svovlbakterier har nu lagt sig som et tæppe på havbunden mange steder. Det kaldes blandt forskere et liglagen og siger vel alt om tilstanden i Thisted Bredning.

Iltsvindet rammer også de fisk, der svømmer oppe i vandsøjlen og fortsat gæster Thisted Bredning. Blandt andet sidste sommer, hvor en stor stime sild efter alt at dømme blev fanget i de iltfattige vandmasser. Fiskene blev kvalt og drev i tusindvis døde op på stranden tæt ved Thisted.   

Det er ikke godt nok, at man har ladet Thisted Bredning og livet her visne på den måde. Hverken havnaturen eller borgere og turister langs kysterne i Thy og på Mors kan være tjent med, at Thisted Bredning nu er blevet det døde hav.

Vi vil have livet tilbage i Limfjorden og Thisted Bredning, og det kan lade sig gøre, hvis bare vi gør det, der skal til. Alt for længe har vi dog i stedet ladet stå til.

Genoplivning

Nu kræver genoplivningen af Thisted Bredning en ekstraordinær stor indsats, hvor et stort, men nødvendigt antal hektar landbrugsjord skal tages ud af drift. Så jordene her ikke bliver gødet mere og dermed stopper med at forurene fjorden, når overskuddet af gødning udvaskes til vandmiljøet.

Thisted Bredning skal tilbage i god økologisk tilstand. Det har vi lovet os selv, og det var den opgave, vi blev stillet i den lokale trepart for Limfjorden, men som Thisted og Morsø kommuner ikke har løst tilfredsstillende. Det er muligt at finde de arealer, som kan mindske forureningen af Thisted Bredning

Ifølge Vandområdeplan 3 skal den årlige kvælstoftilførsel til Thisted Bredning reduceres med 522,8 tons. Det skal ifølge aftalen i grøn trepart ske ved, at den lokale trepart laver en omlægningsplan for, hvordan de marker, der forurener havområdet kan blive til natur og skov.

Det har andre treparter gjort for deres fjorde, hvor mange har miljøproblemer mindst lige så store som i Thisted Bredning. Og det har vi også gjort i vores lokale trepart for Limfjorden for alle fjordens andre kystfarvande, inkl. hårdt ramte områder som Hjarbæk Fjord og Halkær Bredning. Men altså ikke for Thisted Bredning.

Thisted og Morsø kommunen siger, at der ikke er mere forurenende landbrugsjord, der kan tages ud af drift, og at det er derfor de ikke kan nå i mål med reduktionsbehovet.

Det passer simpelthen ikke, for DN’s naturfaglige eksperter har uden problemer fundet frem til nok landbrugsjord med såkaldt dårlig retention i Thy og på Mors til at nå i mål med reduktionsbehovet her.

Jorde med dårlig retention kan ikke holde på næringsstofferne i den gylle og kunstgødning, der bliver spredt på marken. Næringsstofferne udvaskes i stedet til vandløb og fjord, og derfor skal gødskningen af de jorde stoppe, når det havområde, som næringsstofferne ender i, ikke kan holde til forureningen. Det kan Thisted Bredning tydeligvis ikke. Så her er opgaven at udtage de jorde med dårlige retention, der forurener Thisted Bredning. Lad os nu få løst den opgave.