Dansk CO2-afgift er helt ude i hampen

KLIMA:Det forslag, der lige nu ligger fra Klimarådet på en dansk CO2-afgift, er fuldstændig ude i hampen.

Den eneste konsekvens ved at indføre en sådan afgift vil være, at den danske landbrugsproduktion lukker og rykker udenlands. Vel og mærke til lande med en meget højere udledning end i Danmark.

FOR GODT NOK er Danmark et lille land, men på internationalt plan er vi førende på klimavenlig fødevareproduktion. Vi er nemlig det land med den laveste udledning per producerede enhed. Det kan vi være stolte af. Og selvfølgelig skal den grønne førertrøje blive på danske hænder.

Men lige nu er landbruget ved at blive iført en sort spændetrøje med Klimarådets forslag til en national CO2-afgift.

DE DANSKE landmænd er pressede. Pressede over stigende foder- og energipriser, ny lovgivning og generelt stor politisk usikkerhed. Det seneste skud på stammen har været CO2-afgiften, der truer hele det grønne danske landbrug.

Med Klimarådets forslag til en CO2-afgift vil otte ud af ti mælkeproducenter gå konkurs. Men det er ikke kun mælkeproducenter, som bliver ofre for den danske enegang. Det kommer til at ramme hele den danske landbrugssektor.

DER ER ingen tvivl om, at den danske enegang på CO2-afgiften vil medføre lukninger på tværs af hele landbrugssektoren, det vil koste arbejdspladser, og det vil koste på samfundsøkonomien. Det vil være helt forfærdeligt.

Det vil nemlig være et kæmpe nederlag for både landbruget, samfundet og i den grad også for klimaet.

DET VIL være naivt at tro, at folk ikke vil spise kød, fordi de danske landmænd går nedenom og hjem. Nej, lysten til kød forsvinder ikke. Men i stedet for gode, grønne og danske varer på hylderne vil der i stedet blive importeret fra tredjelande, der ikke når Danmark til sokkeholderne på klimavenlig fødevareproduktion.

Det vil selvfølgelig give gode point i vores eget CO2-regnskab, så vi i Danmark kan klappe i hænderne, mens drivhusgasserne pumpes ud i atmosfæren på fuldt tryk et andet sted i verden. Det er klimanationalisme af værste skuffe!

KLIMAKAMPEN er en global kamp, hvor alle landes udledninger ender i samme atmosfære. Klimakampen er en grænseoverskridende udfordring, der kræver samarbejde og sammenhold. Altså giver det ikke nogen mening, at man med en CO2-afgift truer med at lukke nogle af verdens grønneste fødevareproducenter, og kun sørge for sin egen, nationale klima-osteklokke.

Desuden kommer det til at koste arbejdspladser. Det Miljøøkonomiske Råd har lavet en beregning, der anslår, at 19.000 arbejdspladser forsvinder i landbrugsindustrien med en CO2-afgift. Arbejdspladserne vil rykke til serviceindustrien, men det er en ringe trøst.

DET ER nemlig oplagt at tænke, om ikke arbejdspladserne samtidig rykker fra landdistrikterne til byen, når arbejdspladserne går fra produktionsbranchen til servicebranchen. Det giver mig grå hår, at man slet ikke har taget højde for det store tab af arbejdspladser ude i Danmarks yderkommuner og landdistrikter.

Samtidig er det vigtigt at huske på den nuværende situation, hvor fødevarepolitik er blevet til sikkerhedspolitik med Ruslands invasion af Ukraine. Det resulterede i fjor i en blokade af korneksporten fra Ukraine.

DERFOR tillader jeg mig at spørge: Skal vi ikke sørge for at opretholde vores fødevareproduktion i stedet for at afvikle? Når der er sultkatastrofer i store dele af Afrika og Asien, hvordan giver det så mening at lukke dele af den danske produktion?

I en usikker verden bliver vi nødt til at kunne få mad på bordet. Absolut højeste prioritet må være at sikre mad på tallerkenen. Det sørger de danske landmænd for hver eneste dag. Og denne sikkerhed sætter man helt over styr med CO2-afgiften. Det kan ikke passe, at klimanationalisme skal true fødevaresikkerheden på den måde.

MAN SKAL simpelthen gentænke, hvordan man fører klimapolitik. Vi bliver nødt til at udvide horisonten og se på det bredere perspektiv. Jeg mener først og fremmest, at vi skal fortsætte vores store arbejde med innovation og udvikling af nye teknologier, der kan bære landbruget videre i den grønne omstilling. Det er det, vi har haft succes med i mange år i Danmark, og det skal der bygges videre på. Med andre ord er der behov for gulerod frem for pisk.

For landbruget både kan og vil den grønne omstilling. Og vi er allerede godt i gang.

Danske landmænd ligger blandt de allerbedste i verden på den grønne omstilling. Det skal vi være stolte af, og det skal vi lade inspirere andre lande til også at vælge den grønnere vej. Men det kan vi kun, hvis vi udvikler i stedet for at afvikle.

Fjerkræproducenterne bruger i dag kun 1,5 kg foder til at producere et kilo kød. Det er et resultat af mange års udvikling i foderindustrien og hos landmændene. Det er sådan en udvikling, man fornægter, når man vil bruge en CO2-afgift til at drive den grønne omstilling.

ANDRE STEDER er der også lovende udvikling at spore. Fodertilsætningen Bovaer kan reducere køers metanudledning med 30 procent. Sidste år blev første spadestik taget til et unikt pyrolyseanlæg, der med biomasse skal levere varme, biokul og biobrændsel.

I sidste måned åbnede Kronprins Frederik for hanerne, der skal sende CO2 dybt ned i Nordsøen, hvor den lagres uden risiko for at slippe ud i atmosfæren. For mig viser det tydeligt, at det er innovation og nye teknologier, der skal bære den grønne omstilling frem.

VI KAN ikke svinge med pisken, før der er alternativer på plads for producenterne. Det ender med at blive dyrt for alle. For i realiteten vil det bare være en ekstra skat, der bliver pålagt, når producenterne ingen muligheder har for at vælge alternativer. Det er helt på månen.

HVIS MAN ovenpå alt det stadig mener, at landmændene skal have en CO2-afgift trukket ned over hovedet, så er det helt hen i vejret, at det kun er på nationalt plan.

Hvis man ovenpå alt det stadig mener, at landmændene skal have en CO2-afgift trukket ned over hovedet, så er det helt hen i vejret, at det kun er på nationalt plan

Der bliver nødt til at være en fælles europæisk løsning, og en beskyttelse af det fælles europæiske marked. Alt andet vil være dybt konkurrenceforvridende og kan potentielt ende i en konkursbølge, hvor produktionen rykker ud af landet. Et selvmål af proportioner.

JEG KÆMPER på europæisk plan for ordentlige forhold. Forhold der skal være med til at drive den grønne omstilling i landbruget, hvor erhvervet ikke bliver skudt i sænk af nytteløse reguleringer og afgifter. For der er ingen tvivl om, at vi er enige i målet. Bare ikke i midlet. Der skal findes grønnere alternativer, så vi i fællesskab kan løfte udviklingen og drive omstillingen. Den eneste måde at gøre det på er ved at investere i forskning og innovation.

Lad os derfor følge de gode eksempler og fortsætte den positive udvikling i stedet for at føre kulsort klimapolitik, hvor CO2-afgifter sender produktionen til tredjelande.

Asger Christensenfra Jordrup er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Medlem af Landbrugsvalget og næstformand i Fiskeriudvalget. Landmand og mælkeproducent. Medlem af Kolding Byråd indtil 2019 og formand for Kolding Havn siden 2017. E-mailadresse: asger.christensen@europarl.europa.eu. Asger Christensen skriver én gang om måneden klumme om politik og arbejdet i Europa-Parlamentet.