Folketingsvalg 2019

De er valgt i Nordjylland til Folketinget

Se listen med samtlige nordjyske kandidater der opnåede valg til Folketinget

Illustration: Christian Made Hagelskjær

Illustration: Christian Made Hagelskjær

NORDJYLLAND:Der er flere nye medlemmer på det nordjyske hold på Christiansborg efter valget Grundlovsdag.

De 19 nordjyske mandater er blevet fordelt.

De to største partier Socialdemokratiet og Venstre gik begge et mandat frem. Socialdemokratiet blev igen det største parti i Nordjylland med 33,9 pct. mod 30,0 pct. sidst. Venstre vandt 3,6 procentpoint og fik 26,8 pct.

Socialdemokratiet får nu 7 mandater og Venstre 5 mandater.

Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen stillede op i Aalborg, og hun tager naturligvis en af pladserne. Der var genvalg til alle de 6 nuværende nordjyske folketingsmedlemmer: Bjarne Laustsen, Orla Hav, Simon Kollerup, Ane Halsboe-Jørgensen, Rasmus Prehn og Flemming Møller Mortensen.

Venstre gik et mandat frem i Nordjylland fra fire til fem.

Der er genvalg til tre nuværende Venstre-politikere i skikkelse af Karsten Lauritzen, Preben Bang Henriksen og Torsten Schack Pedersen.

De to sidste mandater går til Marie Bjerre og Anne Honore Østergaard.

Venstre måtte klare sig uden de godt 28.000 personlige stemmer som Søren Gade høstede sidste gang. Han er blevet valgt til Europa-Parlamentet og var ikke på stemmelisten.

To af Dansk Folkepartis nuværende fire medlemmer må vinke farvel til Christiansborg. Der var genvalg til Bent Bøgsted og Lise Bech, mens Morten Marinus og Ib Poulsen mister deres plads efter Dansk Folkeparti markante tilbagegang i det nordjyske fra 21,9 pct. til blot 9,5 pct. denne gang.

Konservative generobrede efter fire års pause et nordjysk mandat. Det gik til spidskandidat og regionsrådsmedlem Per Larsen. Konservative fik 4,9 pct. af stemmerne i Nordjylland mod 2,7 pct. for fire år siden.

Enhedslisten tabte 1,8 procentpoint og fik 4,3 pct. Alligevel beholder partiet sit ene mandat i Nordjylland. Det går til Peder Hvelplund.

Det bliver til gengæld til et farvel til Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund, for partiet mister sit mandat i Nordjylland. Det blev kun til 1,9 pct af stemmerne mod næsten 6 pct. sidste gang.

Tre andre partier beholder det ene mandat, de fik i 2015. Hos Radikale Venstre var der genvalg til Marianne Jelved og hos SF kan Lisbeth Bech Poulsen se frem til en ny periode på Christiansborg.

Radikale Venstre fik 5,1 pct. i Nordjylland mod 3,1 pct. for fire år siden, mens SF gik fra 3,3 pct til 5,4 pct.

For det tredje parti, der genvandt et mandat, Alternativet, er situationen, at partiets hidtidige folketingsmedlem i Nordjylland, Torsten Gejl, er flyttet til Østjylland. Alternativets mandat gik til spidskandidaten Susanne Zimmer fra Skørping.

Nye Borgerlige kom i Folketinget, men partiet fik intet mandat i Nordjylland.

Kristendemokraterne satsede på et comeback og fik markant fremgang - men de 1,6 pct., det blev til i Nordjylland, rakte ikke til et indtog på Christiansborg.

Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen kom ikke i Folketinget.

Du kan høre podcasts med flere af de valgte nordjyske kandidater her:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst