Coronavirus

Den første coronavaccine er godkendt - men hvad ved vi egentlig om den?

Vi har samlet otte spørgsmål og svar om den godkendte vaccine, der snart kan ramme Danmark

Pfizer/BioNTechs coronavaccine er blevet nødgodkendt i Storbritannien. Foto: Arkivfoto

Pfizer/BioNTechs coronavaccine er blevet nødgodkendt i Storbritannien. Foto: Arkivfoto

For få dage siden blev vaccinen fra Pfizer og BioNTech godkendt i Storbritannien som det første sted i verden.

Men hvorfor er den godkendt hos englænderne og endnu ikke i Danmark? Og hvad er de foreløbige bivirkninger?

Vi har samlet otte spørgsmål og svar på det, du skal vide om den første godkendte vaccine mod coronavirus.

1. Hvorfor er den godkendt i UK, men ikke i DK?

Det er EU-kommissionen, der foretager forhåndsaftaler med medicinalvirksomheder om indkøb af, i dette tilfælde, COVID-19 vaccinen, og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der godkender. UK meldte sig i starten af 2020 ud af EU, men er indtil nytår stadig en del af EU's indre marked og forpligtet til at følge en række EU-regler.

I november besluttede den britiske regering dog, at landets lægemiddelstyrelse godt måtte godkende vaccinen, selvom den endnu ikke var godkendt hos EU, da der er tale om en nødgodkendelse, som ikke er underlagt samme proces som hos EMA. Det skriver Berlingske.

Dog er godkendelsen ifølge tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Nils Strandberg Pedersen et tegn på, at Pfizer/BioNTechs vaccine inden længe også vil blive godkendt hos netop EMA - og dermed af Danmark, så danskerne snart kan få de første stik af vaccinen. Det har han tidligere fortalt i et indslag til TV 2.

- Det er en indikation på, at de engelske sundhedsmyndigheder har fundet vaccinen effektiv og sikker. Det betyder noget, for de engelske myndigheder plejer man at kunne have tillid til, når det kommer til vurdering af vacciner, sagde han.

2. Bliver vaccinen tvungen i Danmark?

Nej. Det er flere gange blevet slået fast af både Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet, at det bliver frivilligt, om man vil lade sig vaccinere.

3. Hvem skal have vaccinen først?

De første vacciner, Danmark modtager, vil blive prioriteret til udvalgte grupper med øget risiko for et alvorligt forløb af COVID-19 og frontpersonale på sundheds- og omsorgsområdet. Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet.

4. Har vaccineudviklerne været grundige nok?

Lægemiddelstyrelsen forsikrer, at der ikke er sprunget nogle vigtige trin over i udviklingen af vaccinen, selvom den er lavet på rekordtid. Man har denne gang haft flere penge og gjort tingene parallelt med hinanden, fortæller Lægemiddelstyrelsens direktør i en tidligere udsendelse hos DR2 Deadline.

- Faktisk er der ikke sprunget noget over, og det er det, der er lidt underligt for folk at forstå. Når man siger, at noget tager 5-10 år normalt, så skyldes det, at det er vanvittigt dyrt at udvikle et lægemiddel. Det er jo milliarder, det drejer sig om. Når man gør det som virksomhed, vil man gerne gå skridtvis frem, så man først tager det ene studie, så andet og det tredje ud, så man ikke investerer for meget. Man bygger heller ikke store produktionsanlæg og sætter produktionen i gang, før man har set, at lægemidlet er godkendt. Her gør man det hele parallelt, således at man investerer en masse ressourcer, som man normalt ikke ville gøre, og så kan man gøre det hurtigere. Og det har man også kunnet gøre, fordi regeringer og EU har været med til at investere i projekterne, og det er derfor, man kan gøre det så hurtigt, siger han.

Han fortæller, at ingen af de de kontrolprocedurer, der normalt er på plads, når man har udviklet en vaccine, ikke har været det her.

- Det er ikke tilfældet, og hvad der er mere interessant er de studier, der ligger til grund for vaccinerne, der er på vej, er de største, vi nogensinde har set. Det er gigantiske studier med 20.000, 30.000 og 60.000 forsøgspersoner.

5. Hvor effektiv er vaccinen?

Det er svært at sige, før vaccinerne har været i brug i et godt stykke tid. Eksempelvis kan bivirkninger vise sig over en længere periode og ikke umiddelbart efter vaccinationen, hvor man i testfasen overvåges.

Indtil videre har producenterne Moderna og Pfizer/BioNTech vist effekt på op til 95 procent i sidste og afgørende fase 3.

Det skal dog tages med forbehold, skriver videnskabsmediet STAT.

Forsøgene er ikke helt ved vejs ende endnu, og resultaterne er heller endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Derudover er resultaterne målt, kort tid efter at de frivillige fik vaccinen og på et mindre udpluk af forsøgspersonerne.

Forsøgene er ikke helt færdige, og resultaterne er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Derfor er det endnu usikkert, om den udmeldte effektivitet holder vand, skriver mediet.

Usikkerheden ved, hvor effektiv vaccinerne er, bunder også i, at Moderna og Pfizer/BioNTech har lavet vaccinen ud fra en ny teknologi, man endnu ikke har set en effektiv vaccine af endnu, og som man derfor ikke kender holdbarheden på.

Viser vaccinerne sig at være 95 procent sikre, er det mere end minimumskravet fra verdensorganisationen WHO, der lyder på 70 procent for at skabe flokimmunitet i befolkningen. Derudover anbefaler de, at lægemiddelmyndigheder kræver mindst 50 procents effektivitet, altså at vaccinerne skal virke på mindst halvdelen af dem, der får dem.

En rundspørge foretaget af Voxmeter for Ritzau viser, at syv ud af ti danskere vil sige ja til en vaccine, 19 procent er stadig i tvivl, mens 11 procent vil takke nej til en vaccine.

6. Hvilken ny teknologi er der brugt?

Den såkaldte RNA-vaccine fra Pfizer/BioNTech virker ved at aktivere kroppens immunsystem til at producere antistoffer mod covid-19. For at blive immun overfor virussen skal man modtage vaccinen to gange med 21 dages mellemrum.

Først syv dage efter anden dose er en fuld beskyttelse opnået.

Vaccinerne Moderna og Pfizer/BioNTech består af en kunstigt fremstillet del af coronavirussens genetiske materiale, det såkaldte messenger RNA, skriver forsker Sarah Pitt hos Forskerzonen.

Fordelen ved RNA-vacciner er, at de er nemme og hurtige at fremstille. Ulempen er den manglende viden om effektens holdbarhed.

7. Hvilke bivirkninger er forbundet med vaccinen?

De engelske myndigheder har netop sendt fakta om bivirkninger ud til læger og Storbritanniens befolkning. Det skriver Politiken:

Meget hyppige bivirkninger -mindst én ud af 10 vaccinerede oplever:

- Smerter/ømhed omkring injektionsstedet (+80 procent af alle vaccinerede)

- Træthed (+60 procent)

- Hovedpine (+50 procent)

- Muskelsmerte (+30 procent)

- Kuldegysninger (+30 procent)

- Ledsmerter (+20 procent)

- Feber (+10 procent)

Almindelige bivirkninger – kan påvirke op til én ud af 10:

- Hævelse på indstiksstedet

- Rødmen på indstiksstedet

- Kvalme

Ikke almindelige bivirkninger – kan påvirke op til én ud af 100:

- Hævede lymfeknuder

- Generel utilpashed

De fleste forsøgspersoner oplever, at bivirkningerne forsvinder efter et par dage og kan lindres af smertestillende.

Professor i virologi og immunologi Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet fortæller i et indslag til TV 2, at bivirkningerne er helt almindelige, og såfremt vaccinen godkendes i Danmark, vil han være ganske tryg ved at tage den.

- De rapporterede bivirkninger er et resultat af, at immunforsvaret virker, fortæller han.

8. Vil vaccinerne udrydde coronavirus?

Formentlig ikke, forudser professor Hans Heesterbeek ved Teoretisk epidemiologi hos Utrecht Universitet i en artikel hos Forskerzonen.

- På grundlag af vores erfaringer med andre smitsomme sygdomme er der ikke meget, der tyder på, at coronavirussen SARS-CoV-2 vil forsvinde snart, selv ikke når en vaccine bliver udviklet. Et mere realistisk scenarie er, at COVID-19 ender som endnu et medlem af den (store og voksende) familie af smitsomme sygdomme, der er 'endemiske' blandt menneskeheden, skriver han.

Det er muligt, at spredningen af en infektion til sidst vil ligge stabilt på et konstant niveau, så den konstant er til stede i samfundet, muligvis på et relativt lavt, forudsigeligt niveau, skriver han.

- Det er det, vi mener, når vi siger, at en sygdom er endemisk.

Som vi allerede ved, skal en stor gruppe af befolkningen vaccineres, hvis der skal skabes flokimmunitet, og som vi også ved, vil ikke alle tage imod den. Derfor må tiden vise, hvor meget virussen kan holdes nede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.