Den gode trekant - jeg, vi og de andre

EUROPA:Den gode trekant i Europa.

Nu, hvor 2023 endnu er ungt og der er lidt over et år til valget om Danmarks 14 pladser i Europa-Parlamentet, er det på sin plads med lidt overordnede borgerlige ord om Europapolitikken. I særlig grad til samspillet mellem EU’s institutioner, medlemslande og borgere.

DELS fordi jeg har sagt ja til mit partis opfordring til at genopstille som spidskandidat; Det tog mig ikke mange sekunder at sige ”ja tak!” til det. Men også fordi vi, når det handler om EU, taler om konkrete udfordringer, hvorved der tit sker det, at vi mister fornemmelsen for de mere grundlæggende principper, mekanismer og værdier - og derfor sjældent taler om dem. Det er en generel mangel i vores demokratiske samtaler i øjeblikket.

VI GLEMMER også, at mange af dem, der tegnede de første streger for det, der i dag er EU, gjorde det, mens de enten sad i tyske koncentrationslejre eller deltog i modstanden mod de kræfter, som forsøgte at trodse europæernes natur og vilje til demokrati.

En af dem var Alcide De Gasperi, som efter krigen blev premierminister i Italien. Han sagde blandt andet:

”Fremtiden vil ikke blive opbygget med magt eller ønsket om at erobre, men med tålmodig anvendelse af demokratiske metoder, konstruktiv samarbejdsånd og respekt for friheden”.

NÅR VI i daglig tale om EU hører mest om f.eks. det manglende forbud mod PFAS, energiprisernes breakdance, vanskelige sanktioner mod Rusland og korrupte politikere, så fortoner De Gasperis ord sig i baggrunden.

DET ER problematisk, fordi det brænder billedet af EU fast som foreningen af håbløse enkeltsager, vi kun lærer at kende i overskrifter. Det duer ikke og er faktisk ikke hele sandheden. Vi laver faktisk noget fornuftigt i Bruxelles. Også. Problemerne og udfordringerne står i kø og det gør de nemme løsninger også. Men det, der batter, er når vi sætter os helt ind til forhandlingsbordet og løsner de knuder op, som gør os i stand til at finde solide flertal om løsninger, der er robuste overfor tidens tand. Helt i De Gasperis ånd.

En ånd, som opstår når dynamikken i det, jeg kalder "den gode, borgerlige trekant" fungerer og få lov til at udfolde sig. Trekanten bestående af det individuelle, det nationale og det fælles. Eller endnu kortere beskrevet: "Jeg", "vi" og "de andre".

UDEN AT det skal lyde alt for psykologisk, så passer denne trekant godt ind i fundamentet på et borgerligt EU. Faktisk ikke kun borgerligt i en snæver partipolitisk forstand, selvom det helt sikkert ligger i mit partis dna.

Nej, det jeg mener, er at "jeg-vi-andre-trekanten" beskriver et Europa, hvor borgere er hinanden lige hvad angår frihed, integritet og ansvar. Et borgerligt EU i tråd med vores kulturelle demokratiske tråde. Der går længere tilbage i historien end til dengang De Gasperi ytret det, der begyndte som Kul- og Stålunionen. En union, der havde som primært formål at aflede vores hang til at være i krig med hinanden ved at engagere os i samhandel. Smart. For det lykkedes stort set og har undervejs givet Europa den økonomiske og innovative styrke, der er brug for at vi kan sætte os igennem på verdensplan.

LAD MIG uddybe: Jeg-niveauet handler om, at jeg er mig og du er dig. Og det har vi lov til at være i Europa. Det er vores ret og med det følger også ansvaret til at gøre det, man godt kan selv. Og samtidig vise respekt for, at det kan andre også - selvom de ikke gør det på samme måde som mig. Dette jeg-niveau er ikke kun personligt. Det er også det, der ligger i nationalstatens ret (og pligt) til at gøre det, den selv kan og vil, så længe det ikke ødelægger noget for "de andre".

VI-NIVEAUET er familien og/eller nationalstaten. Det er det mere eller mindre nærmeste næstekærlige niveau. Familierelationen ligger i vores menneskelige natur - uanset om familien er blodsbeslægtet eller ej. Vi hører sammen med nogen, vi kan regne med. Også når vi ikke kan. Familierelationen er ikke ukompliceret. Men den er der. Uanset hvad.

Vi-niveauet som nation handler om fædrelandets geografiske ramme og modersmålets rækkevidde. Det, der opleves som noget, "vi" har skabt eller aftalt gives netop i kraft af ’vi-følelsen’ legitimitet og mening. Uden dette "vi" kan "jeg" ikke være sikker, tryg eller fri. Uden ’vi’ kan fædrelandene ikke se hinandens ligheder og forskelle der udgør det fællesskab af ’alle os andre’ i kontrast til en verden, som ikke er eller vil det samme som Europa.

DET LYDER krøllet. Det er jeg med på. Og nogle vil måske sige, at det også lyder alment gældende. Det er jeg dog uenig i. Fordi dem, der vil have mere EU, vil jo af med "vi" og måske også "jeg" - og dem, der vil have mindre EU, vil vende ryggen til "de andre".

SOM borgerlig vil jeg alle tre dele. Fordi denne trekant med al dens spænding og lejlighedsvise ballade er summen af både historiens, naturens og viljens samspil af levende borgere i evig bevægelse og udvikling. Med denne trekantede tilgang til EU kan vi fortsætte De Gasperis tålmodige anvendelse af demokratiske metoder, konstruktiv samarbejdsånd og respekt for friheden. Og det er det vi skal.

Pernille Weissskriver første søndag i hver måned om sit arbejde i EU. Medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. E-mail: pernille.weiss@europarl.europa.eu.