Derfor har vi nordjyder stort set ikke set solen i december før nu

December 2020 kan blive den solfattigste nogensinde målt

En stabil vindretning har forsynet Nordjylland med skyer de seneste uger. Illustration: Christian Made Hagelskjær

En stabil vindretning har forsynet Nordjylland med skyer de seneste uger. Illustration: Christian Made Hagelskjær

NORDJYLLAND:Hos flere nordjyder har humøret sikkert løftet sig en smule, da solen tittede frem onsdag.

Den har nemlig været en sjælden gæst over landsdelen i denne måned.

Se bare denne graf, der viser minutter med sol over DMI's målestation i Tylstrup de seneste fem år. Der er ikke målt mange solskins-minutter i 2020:

Kilde: DMI

Det er helt normalt, at vi ikke ser meget til solen i december. Dagene er korte, og det er blandt andet derfor, at solen kun skinner over Danmark i godt 40 timer i en gennemsnits-december. Det fortæller DMI's pressechef, Anja Fonseca.

Grafik:
Kilde: DMI

Men december 2020 er særligt mørk. Indtil i dag har DMI kun målt 1,3 solskinstimer i gennemsnit for hele landet.

Skyer fra sydøst

En stabil vind fra sydøst er skyld i, at vi i år har haft så lidt sol i december. Den har nemlig givet os masser af skyer fra Central- og Østeuropa:

Grafik:

Først nu, hvor vinden er skiftet til sydvest, er det ved at ændre sig.

Vejret kommer nu ind fra Nordsøen. Det er stadig en mild og fugtig luftmasse, men det giver alligevel lidt flere huller i skydækket. Derfor spår DMI også, at der kommer en anelse mere sol over landet i løbet af den kommende uge.

Grafik:
Kilde: DMI. Grafik: Christian Made Hagelskjær

Får vi ny bundrekord?

Hvis solen ikke snart kigger mere frem, kan denne december blive den solfattigste nogensinde målt.

Solen skal dog ikke skinne meget før vi slår bundrekorden for soltimer i en december måned.

Den triste rekord lyder nemlig på kun 8 målte solskinstimer over Danmark tilbage i 1959.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden