DF lavede falske hotel-kontrakter med Meld

DF-chef udgav sig for at være hotel-chef på to kontrakter til 200.000 kroner i skandalesag om Meld og Feld

Arkivfoto: Peter Mørk

Arkivfoto: Peter Mørk

DANMARK:Dansk Folkepartis sag om misbrug af EU-penge involverer nu også DF-formand, Kristian Thulesen Dahls, højre hånd. Det skriver Ekstrabladet

Dansk Folkepartis administrationschef, Jeanie Nørhave, udgav sig for at være to forskellige hotelchefer på kontrakter med den skandaleramte partialliance, Meld.

Det viser kontrakter med Hotel Koldingfjord og Color Hotel Skagen underskrevet i henholdsvis 2014 og 2015, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Inderkredsen i Dansk Folkeparti var dermed dybt involveret, da partiet i strid med reglerne brugte 200.000 EU-kroner på to årlige sommergruppemøder, hvor partiets Folketings-politikere og ansatte mødes efter ferien.

I 2015 underskriver Morten Messerschmidt som formand for Meld ved siden af 61-årige Jeanie Nørhave .Året før var Messerschmidt vicepræsident, så det var derfor den daværende midlertidige polske Meld-formand, Jacek Wlosowicz, som skrev under.

Jeanie Nørhave udgiver sig altså på begge dokumenter som repræsentant for de to hoteller, og underskriver sig som "Chief of Staff and Administration" hos "the service provider" dvs. hotellerne. Men hun har altså været ansat i DF siden 2006 og er partiets lokalformand i Ringsted.

- Når jeg ser ned over papirerne, så kan jeg godt se, at Jeanie Nørhave har skrevet under. Men hun er jo ikke ansat hos os, og det har hun aldrig været. Men jeg ved godt, hvem hun er. Det var hende, som var tovholder på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, siger administrerende direktør, Peder J. Madsen fra Hotel Kolding Fjord.

Han oplyser, at han er blevet afhørt af Bagmandspolitiet om sagen.Direktøren for Color Hotel Skagen, Rikke Gandrup, oplyser, at hotellet ikke udtaler sig om gæster.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl ønsker ikke at kommentere kontrakterne.- Det har jeg ingen kommentarer til nu, lyder det fra DF-leder Kristian Thulesen Dahl, da Ekstra Bladet lægger de to kontrakter på hans skrivebord.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.