DMI: Her bliver blæsevejret værst

Fra torsdag morgen rammes Vestkysten af kraftig blæst

Peter Witten
Vestkysten kan forvente kraftigt blæsevejr fra torsdag. Arkivfoto: Diana Holm
Vejret 6. december 2017 20:49

NORDJYLLAND: Hold på hat og briller!

I hvert fald hvis du skal udendørs ved Vestkysten torsdag hvor kraftigt blæsevejr rammer landsdelen - og det bliver langvarigt.

- Ved Vestkysten kan der komme vindstød af stormstyrke, men længere inde i Nordjylland bliver det ikke så kraftigt, siger vagthavende meteorlog Thyge Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut/DMI.

Her bliver det værst

DMI har varslet, at Thy og Mors, Jammerbugt samt dele af Vendsyssel og Vesthimmerland kan blive ramt af vindstød af stormstyrke - et varsel, der gælder fra torsdag morgen kl. 8 for Thy og Mors, og fra torsdag aften klokken 20 for Vendsyssel, Jammerbugt og Vesthimmerland. Varslet varer helt frem til fredag kl. 18.

Så kraftige vindstød kan medføre, at grene kan knække og træer vælte.

Fredag aften skulle vinden aftage, men fra natten til lørdag kommer der igen kraftig blæst ved Vestkysten fra Jammerbugt og nedad, oplyser DMI.

Vinterligt vejr på vej

- Når så det her blæsevejr er overstået, kommer der et skifte til mere vinterligt og koldt vejr. Fra natten til mandag kan der komme lidt hvidt i form af slud og tøsne, nævner Thyge Rasmussen.

Temperaturerne i næste uge vil ligge omkring frysepunktet, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at sneen bliver liggende.

DMI kan endnu ikke sige noget om chancen for hvid jul i år.

Se DMI’s varsel her

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...