DMI: Markant vejrskifte på vej
Godt nyt til snetrætte nordjyder
Efter onsdagens stygge snevejr og deraf følgende trafikbøvl har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, endelig godt nyt.
For nu er det værste overstået i denne omgang.
- Det ser fint ud vejrmæssigt i Nordjylland torsdag, siger vagthavende meteorolog Bolette Brødsgaard fra DMI onsdag aften.
Torsdag byder nemlig på opklaring og sol, men dog stadig frost.
Torsdag aften er der udsigt til spredte snebyger, hvilken igen kan give glatte veje. Men slet ikke sne i samme omfang som natten til onsdag.
Sidst på ugen forventer DMI markant mildere vejr. Det begynder så småt lørdag.
- Og fra søndag slår det for alvor igennem med tøvejr, siger Bolette Brødsgaard.
Søndag-mandag smelter sneen væk, forventer hun.
Men vinteren er ikke slut endnu, og der kan sagtens komme store snemængder senere.
Det er ikke ualmindeligt, at slutningen af februar kan være særdeles kold, oplyser DMI.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.