DMI: Sommerstorme er sjældne

Meteorologernes data giver ikke badehusejere grund til at frygte hyppigere angreb på deres hvide hytter i sommermånederne

Det er ikke storm, der har plaget de nordjyske kyster de seneste dage, men vinden har været stærk og direkte nok til at skabe problemer for de mange badehuse i Blokhus og ikke mindst Løkken. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Det er ikke storm, der har plaget de nordjyske kyster de seneste dage, men vinden har været stærk og direkte nok til at skabe problemer for de mange badehuse i Blokhus og ikke mindst Løkken. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Billederne af badehuse, der svømmer rundt i vandet som legoklodser i et badekar, kan let fremkalde en stemning af sensation på en redaktion, hvor mands minde sjældent rækker længere end til journalisters mavefornemmelse.

Sådan er det, når blæsevejr rammer danske kyster med vindstød af stormstyrke. I august og september 2018 var det stormene Johanne og Knud, som gav badehusene i Blokhus og Løkken en knytnæve. I 2019 var det 17. september, at stærke vinde forrettede skader på badehusene ved de nordjyske feriebyer, og senest er det så det aktuelle blæsevejr med vindstød af stormstyrke i starten af juli, der har gjort det grimme ved badehusene. Her blev den stærkeste vind målt i Hirtshals i søndags med 20,6 meter i sekundet.

På den baggrund er hyppigheden af blæsevejret indiskutabel. Ifølge data fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der dog intet, der tyder på, at de velkendte storme langs vestkysten er begyndt at sætte tidligere ind end ellers.

Det fastslår klimatolog Mikael Scharling.

- Det er ikke så tit, vi oplever kraftig vind i sommermånederne, men en 10-minutters middelvind på mindst 20 meter i sekundet er forekommet et eller andet sted i Danmark i 36 døgn - fordelt på 14 år - i somrene fra 2001 og frem til i dag. Men der er ikke noget i de data, der indikerer, at der er sket en forøgelse af tilfældene de senere år, oplyser han til NORDJYSKE.

I et skema over dage med middelvind på mindst 20 m/s i sommermånederne siden 2001, er netop 2001 det år, hvor det er set oftest. Dengang var der fem af sådanne dage i løbet af de tre sommermåneder. I seks år siden 2001 har der ingen dage af den slags været.

Til dato har der været tre af de dage i 2020. Til gengæld har der i syv af de seneste otte år været sommerdage med så stærk blæst, at den er blevet mål til mindst 20 sekundmeter i middelvinden.

Teknisk fastlægges grænsen for storm til en middelvindhastighed mellem 24,5 og 32,5 m/sek. En middelvind på 20 m/s svarer til det, der populært kaldes hård kuling.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.