Lystfiskeri

Efter godt tun-fiskeri drager lystfiskerne hjem fra Skagen: Stopper fire dage før planlagt

Væsentligt flere tun har bidt på krogen sammenlignet med sidste år, men vejret har drillet

De seneste uger, har der ligget cirka 70 lystfiskerbåde i Skagen. Torsdag eftermiddag begyndte mange af fiskerne at pakke sammen, selvom fiskeriet første officielt stopper på søndag. Arkivfoto
De seneste uger, har der ligget cirka 70 lystfiskerbåde i Skagen. Torsdag eftermiddag begyndte mange af fiskerne at pakke sammen, selvom fiskeriet første officielt stopper på søndag. Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:01

SKAGEN: Vejret sætter en stopper for forskningsprojektet, hvor cirka 70 lystfiskerbåde de seneste to uger har hjulpet med at fange blåfinnede tun ud fra Skagen.

Årets projekt har været udfordret af meget blæst, og selvom den sidste dag officielt er på søndag, så har mange lystfiskere og forskerne fra DTU Aqua brugt torsdag eftermiddag på at pakke sammen.

- Vejrudsigterne viser dårligt vejr de kommende to uger, så det giver ikke mening at blive her og vente på det måske bliver godt, siger Kim Aarestrup, der er professor ved DTU Aqua og medansvarlig for projektet med at mærke de blåfinnede tun.

Selvom de blåfinnede tun i Danmark kan blive op mod tre meter lange og veje op mod 400 kilo, så er springende tun ikke et unormalt syn i øjeblikket. Arkivfoto

Afhængigt af vindretning og andre forhold, skal vindstyrken ikke være over fem meter i sekundet, så de små lystfiskerbåde kan sejle ud.

Kim Aarestrup fortæller, at cirka 30 både var ude torsdag morgen, men da de sidste både sejlede ind mod Skagen midt på eftermiddagen var det en tur med høje bølger.

- Det var hårdt for nogle. Derfor kommer vi heller ikke ud de kommende dage - det er trods alt vigtigst, at vi også kommer i land igen, siger han.

Kan ikke klage over fangster

I de 14 dage DTU Aqua havde afsat til at fiske efter tun, kunne bådene ikke komme på vandet de fire første dage på grund af vejret, og nu bliver man nødt til at stoppe tre en halv dag før planlagt. Herudover har der været dage ind i mellem, hvor bådene også måtte blive i havnen.

- Vejret har langt fra været optimalt, men vi kan ikke tillade os, at være utilfreds med fiskeriet. Der er fanget godt med tun de dage, hvor vi kunne komme på vandet, siger Kim Aarestrup, der endnu ikke har fuldt overblik over, hvor mange tun der faktisk er blevet mærket.

- Det skal vi lige bruge de kommende dage til at gøre status på, også fordi vi samarbejder - og deler mærker - med Sveriges Landbrugsuniversitet, der fisker fra Sverige, siger han.

Han fortæller dog, at man har fanget væsentlig flere end de 56 tun, der blev mærket i 2019.

Den største tun, der er blevet mærket, var 273 centimeter og blev anslået til at veje op mod 380 kilo. En af de svenske både har meldt om en tun på 283 centimeter, men den blev ikke registreret og Kim Aarestrup tvivler på, at fisken har været så stor.

Selvom lystfiskerne i år er blevet bedre til - hurtigt og uskadt - at få de store fisk op til overfladen for at få dem mærket, så kan det stadig tage mere end tre-fire timer, at få en fisk til overfladen. Arkivfoto

Nordjyske tun er vendt tilbage

Selvom årets tunfiskeri ser ud til at være ovre, så afviser Kim Aarestrup ikke, at forskerne fra DTU Aqua kommer tilbage senere på efteråret, for at forsøge at mærke flere tun.

- Vi har stadig mærker tilbage, men det afhænger jo af vejret og om vi og lystfiskerne har tid til at deltage. Der er jo også andet arbejde der skal passes, siger han.

Udover at fange tun, har forskerne fra DTU Aqua også fået en anden fangst med fra Skagen. Nogle af de radiosendere, som tunene blev mærket med sidste år, er nemlig dukket op i overfladen i Skagerrak og Kattegat, og otte af dem har forskerholdet fået fisket op - blandt andet syd for Læsø.

- Det beviser jo, at nogle af tunene, der blev fanget herude er vendt tilbage, siger Kim Aarestrup, der fortæller, at andre radiosendere de seneste uger også er kommet til overfalden i Nordatlanten, langs den norske vestkyst og vest for de britiske øer.

- Når vi kan fiske radiosenderne op, får vi det fulde datamateriale, der er bedre og nemmere at arbejde med, i stedet for, når radiosenderne stiger til overfladen og via satellit sender dataoplysningerne til os, fortæller han.

Dataoplysningerne skal forskerne bruge til at fastslå, hvorfor de blåfinnede tun er vendt tilbage til danske farvande efter mere end 50 års fravær, hvad man kan gøre for at bevare bestanden samt ikke mindst afgøre om der på sigt kan drives fiskeri efter de blåfinnede tun i Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden