Endnu en nordjyde kan kalde sig lotto-millionær

To andre danskere var et tal fra at vinde cirka 500 millioner kroner - men mindre kan jo også gøre det...

En nordjyde er blevet en 1.000.120 kroner rigere i løbet af weekenden.  <i>Arkivfoto: Danske Spil</i>

En nordjyde er blevet en 1.000.120 kroner rigere i løbet af weekenden.  Arkivfoto: Danske Spil

NORDJYLLAND:Der var ingen, der ramte de helt rigtige kombinationer i hverken Eurojackpot eller Lotto.

Alligevel kan en nordjyde kalde sig Lotto-millionær.

En heldig nordjyde havde nemlig spillet med via mobiltelefonen, der blev udtrukket i den såkaldte Millionærgaranti, hvor der hver uge trækkes to tilfældige spillere, der hver vinder en million kroner.

Nordjyden havde spillet 40 rækker med joker, hvilket gav en gevinst på 120 kroner - udover millionen.

Den anden vinder af millionærgarantien havde spillet en fem-ugers kupon hos Kvickly i Bruuns Galleri i Århus.

Et tal fra 500 millioner kroner

Selvom heller ingen vandt topgevinsten i Eurojackpot, er to danskere også blevet millionærer indenfor den sidste uge.

Ved tirsdagens trækning vandt en spiller i Hvidovre andenpræmien - 3.375.846 kroner.

Og fredag var der såmænd også en dansk andenpræmievinder i spillet, der spilles sammen med 18 andre lande. En heldig spiller i Århus spillede med via mobilen og endte med at vinde 2.998.304 kroner.

Havde de to spillere haft det sidste tal rigtigt, havde præmien i stedet været på cirka 500 millioner kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.