Skal du have skattekroner retur? Se hvornår du kan få et "smugkig" på din årsopgørelse
Måske muligt at se årsopgørelsen for 2020 før på mandag
Opdateret kl. 16:52
NORDJYLLAND: Er du en af dem, der har noteret den 15. marts i kalenderen, fordi det er den officielle dag, hvor du kan se din årsopgørelse på skat.dk, så kan der måske blive mulighed for at at få et snigkig på opgørelsen allerede fredag eller i løbet af weekenden.
Det sker, hvis Skattestyrelsen er klar til at teste de systemer, der sikrer, at borgerne kan se deres årsopgørelser.
- Den officielle dag for åbning af er mandag 15. marts, fastslår Rikke Madsen fra Skattestyrelsens presseafdeling.
Hun åbner dog en dør på klem for, at man kan se årsopgørelsen lidt tidligere - måske allerede fra fredag eller i løbet af weekenden. Det er sket tidligere år.
- Men det sker kun, hvis vi er klar til at teste systemerne. Så har vi åbnet op for et kig på årsopgørelserne tidligere, siger hun.
Hun understreger samtidig, at hvis der bliver åbnet tidligere, så er der altså kun tale om en test, og så kan det være at systemerne ikke hele tiden kører lige så glat, som de skal.
Sidste år ved blev årsopgørelsen for 2019 officielt frigivet mandag 9. marts, men da var der mulighed for et snigkig allerede fredag 6. marts.
Og i løbet af den første weekend var der i 2020 godt 2,8 millioner logins på Skattestyrelsens side for årsopgørelser. Der er ikke tale om unikke logins, da nogle kan have logget ind flere gange.
Der blev i april 2020 udbetalt 17,4 milliarder kroner til borgere - et gennemsnit på 5.174 kroner pr borger, der havde betalt for meget i skat mens der modsat gik besked ud til folk, der skyldte 6,8 milliarder kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.